Milliardærliste bugner af ejendomsinvestorer
Ejendomsinvesteringer er populært blandt landets mest velhavende. Det viser en opdateret liste over Danmarks rigeste personer og familier, som Dansk Aktie Analyse har lavet for Finans.
Øverst på listen ligger Lego-familien Kirk Kristiansen, der også også ejer ejendomme i selskabet Kirkbi, med en formue på 181,2 mia. kr. En anden gren af Lego-familien, Kirk Johansen, har via Kirk Kapital også smag for ejendomsinvesteringer til at pleje en formue, der er estimeret til 7,5 mia. kr.
Lego-arving er langsigtet ejer af 900 lejemål i Aarhus
Lego-arving planter penge i Vejle-ejendom
Lego-pengetank runder 5 mia. kr. i ejendomme og vil øge yderligere
Kirk Kapital hiver sig selv i plus
Dandy-familien Bagger-Sørensen har kastet sig over ejendomsudvikling efter frasalg af store dele af tyggegummikoncernen, hvilket i dag giver en formue 3,8 mia. kr. Hos familien Gjørup, der ligeledes har solgt store dele af Fætter BR og Top Toy og har en formue på 2,3 mia. kr., er man gået i gang med at sælge ud af familiens erhvervsejendomme med aftaler om at leje tilbage.
Tyggegummidynasti blæser på underskud i ejendomsselskab
Fætter BR-familie holder ejendomsudsalg for over en milliard
Investeringsbank løber med Fætter BR-ejendomme i trecifret millionhandel
Hos Mikael Goldschmidt er det ejendomsinvesteringer, der er det helt centrale forretningsområde. Hans formue er estimeret til 2,4 mia. kr.
Mikael Goldschmidt: Jeg forventer et trecifret mio.-resultat i år
Andre personer og familier med ejendomme som en del af formuerne tæller Hans Michael Jebsen fra Jebsen & Co-koncernen (4 mia. kr.), familien Kunøe (2,6 mia. kr.) og vindmøllefamilien Stubkjær Sørensen (3,2 mia. kr.).
Vindmølle-milliardær øger sin ejendomsformue
Relaterede artikler:
Tyggegummidynasti blæser på underskud i ejendomsselskab
For abonnenter
Lego-arving er langsigtet ejer af 900 lejemål i Aarhus
For abonnenter