Schaumann får grønt lys til kæmpeprojekt i Vejle

Trods lokal modstand støtter et byrådsflertal projektudvikleren NPV's 93.000 kvm store projekt i Vejle.
Foto: PR
Foto: PR

Projektudvikleren NPV med Jens Schaumann i spidsen har fået ja til den lokalplan, der skal realisere selskabets 93.000 kvm store Gammelhavn-projekt med butikker og kontorer, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Første opgave bliver at få en aftale med stormagasinet Magasin om at etablere sig i Vejle. Det afgør ejeren, britiske Debenhams.

"Debenhams er den bevilgende myndighed og har mange andre projekter verden over. Derfor handler det om, hvorvidt Magasin i København har den nødvendige gennemslagskraft for at få grønt lys til at satse på Vejle," siger Jens Schaumann til avisen.

Det lokale handelsliv har talt imod projektet, som de frygter vil udkonkurrere det nuværende butikker.

Men som Schaumann udtaler til Vejle Amts Folkeblad med en henvisning til tv-serien Matador:

"Hvis Vejle fryser billedet og ikke tilpasser sig, risikerer man at ende som Damernes Magasin i Korsbæk."

Butikscenter i Vejle lobbyer mod konkurrerende projekt

Butiksprojekt i Vejle i modvind - borgmester holder fast

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også