Købmandsgigant pumper millioner i butikker ude på landet

Købmandskoncernen Dagrofa er klar til at bruge millioner på at holde liv i danske butikker på landet, skriver Finans. Koncernen, som gennem en årrække har kæmpet med millionunderskud, lancerede i fjor Meny-kæden og har i år lavet en større relancering af Spar. Nu vil Dagrofa så gøre en indsats for at bevare flere butikker på landet.
Det sker, efter borgergrupper i en række små og mellemstore byer allerede har stået sammen om at støtte deres lokale købmand, som selv står for driften af eksempelvis en Spar-forretning. Lokale projekter samler penge ind for at kunne bevare og modernisere forretninger.
"Hvis butikken lukker, rammer det også boligpriserne i lokalområdet og hele dens lokale liv. Den bevidsthed er der mange steder, og vi vil gerne styrke det yderligere," siger Per Thau, koncernchef i Dagrofa, til Finans.
Dagrofa på vej med 50 nye Meny-supermarkeder
Relaterede artikler:
Aldi henter tyske millioner til et nyt dansk angreb
For abonnenter
Tysk discountgigant opruster massivt i København
For abonnenter
Supermarkeder jagter storbykunder i kampen mod discount
For abonnenter