Ejendomsinvestor bygger plejehjem om til ældreboliger

Efterspørgslen på ældreboliger i sydsjællandske Præstø er stor, lyder det fra ny ejer. Større renovering er nødvendig, inden ejendommen kan lejes ud.
Foto: Cowi/Geodatastyrelsen
Foto: Cowi/Geodatastyrelsen

Vordingborg Kommune har solgt Fjordgården i Præstø til ejendomsselskabet Estate Invest. Bygningerne skal omdannes til 26 ældreegnede lejeboliger. Det skriver Sjællandske.

"Vi kender Præstø og har de seneste år fået mange henvendelser fra ældre mennesker, der gerne vil udskifte parcelhuset med en bolig i bymidten uden trapper og lignende. Derfor kan vi se en god idé i at udvikle flere ældreegnede boliger i byen," siger Peter Nielsen, indehaver og direktør hos Estate Invest, til Sjællandske.

Estate Invest indretter 26 lejeboliger i ét plan. Der bliver tale om ældreegnede boliger med egen indgang og mindre terrasse.

Sjællandske har ikke rystet købsprisen ud af hverken køber eller sælger, men ifølge Peter Nielsen skal der ske en gennemgribende renovering, inden bygningen kan indrettes til boliger.

Hotel-ejendom på tvangsauktion har ingen bejlere

Lejere flokkes om selvforsynende landsby i Karise

Dansk Supermarkeds ejendomsselskab må i retten mod lejere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også