Ejerstrid sender 450 danske boliger på amerikanske hænder

Det fynske ejendomsselskab Familiebolig Holding sælges til en kapitalfond under amerikanske Ares Management, skriver Fyens Stiftstidende.
Salget efterlader en stor sum kontanter til ejerne, der blandt andet omfatter tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Poul Fischer fra Aarup, som også er mangeårig bestyrelsesformand i Totalbanken, skriver avisen.
"Vi sælger, fordi vi er uenige om virksomhedens strategi," siger entreprenør Poul Fischer uden over for avisen at kunne uddybe, hvad uenigheden går på. Det samme gælder de øvrige ejere.
Striden har ifølge avisen opdelt ejerne i to hold: Poul Fischer og hans søn, Christian Fischer, på den ene side og Henrik Johansen samt tømrermester Mogens Nygaard, Aarup, på den anden.
Familiebolig-koncernens ejendomme i Ringsted, Aarup og Assens har en samlet værdi på næsten 600 mio. kr. ifølge selskabets regnskab, fremgår det.
Kommune løber med tidligere politistation
Bytte-bytte-købmand: Fynske firmaer overtager hinandens domiciler