
Kære læser
Torsdag passerer vi her på redaktionen en milepæl, når EjendomWatch runder et halvt år.
Som redaktør er der al mulig grund til at sige tak for en overvældende positiv modtagelse.
Vi kan som redaktion mærke, at vi udfylder et behov, når vi på daglig basis dækker den professionelle ejendomsbranche med det udgangspunkt, som er et kendemærke for alle syv nichemedier under Watch Medier A/S: Uafhængig, fair og kritisk journalistik.
Nu vil vi gerne udvide EjendomsWatch med mere klumme- og debatstof og dermed imødekomme et ønske fra en del læsere.
Derfor byder vi fra september velkommen til en række nye eksterne skribenter, som med faste intervaller vil berige læserne med emner, som optager dem - og som gerne skulle invitere til debat.
De nye klummeskrivere bliver gradvist introduceret.
Til den løbende nyhedsdækning hører vi som altid gerne fra vores læsere med ris, ros, ideer og tip.
Kontakt redaktionen på mail@ejendomswatch.dk eller telefon 3330 8340.
Venlig hilsen
Jørgen Bendsen
redaktør
Mere fra EjendomsWatch
Innovationslyst overrasker topchef fra USA: ”I sidste ende handler det om profitmotivet"
PROPTECH SYMPOSIUM: Verden kan lære meget fra Danmark og resten af Europa, hvad angår virksomheders vilje til at integrere innovation i forretningsmodellen. Omvendt ”er der intet andet land i verden, der bevæger sig fremad som USA,” når der er udsigt til profit, siger Michael Beckerman, adm. direktør i amerikanske Cretech.