Land & Leisure dropper sproget dansk

Ny hollandsk ejer betyder omvæltninger hos det danske ferieudlejningsselskab. Stort set hele bestyrelsen ryger på porten.
Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Markus Schreiber
Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Markus Schreiber
AF RITZAU FINANS

Det bliver ikke kun navnet, der er engelsk, hos det danske ferieudlejningsselskab Land & Leisure fremover.

Selskabet, der for nylig fik hollandske @Leisure som ejer af 76 pct. af aktierne, lægger op til store ændringer i selskabets praksis ved den kommende ekstraordinære generalforsamling, som selskabet har indkaldt til 6. september.

Koncernsproget laves om til engelsk, så regnskaber, selskabsmeddelelser og lignende ikke længere udarbejdes på dansk som i dag.

"Alle generalforsamlinger afholdes på engelsk uden simultantolkning til dansk. Dokumenter udarbejdet i forbindelse med generalforsamlingen udarbejdes også på dansk," fremgår det af indkaldelsen.

Hele bestyrelsen ændres også. Michael Henry Harm, Flemming Anning, Hans Peter Sørensen, Mikael Glud og Kurt Flemming Holmsted forlader rundbordet, hvor kun Jørgen Bertelsen får lov til at blive.

I stedet foreslås Tobias Wann, der er chef i @Leisure, og Bodo Thielmann fra @Leisures ejer, Axel Springer, valgt ind i bestyrelsen sammen med Land & Leisure-direktør Steen Seitner og Kim Stengaard Holmsted, der også sidder med i direktionen.

Et andet forslag er, at regnskabsperioden bliver ændret til at følge kalenderåret med start i 2017. Hidtil har det gået fra 1. oktober, og derfor bliver der en ekstraordinær omlægningsperiode fra 1. oktober 2015 til 31. december i år, oplyser selskabet.

Axel Springer-selskab gennemfører køb af Land & Leisure

Land & Leisure nedjusterer efter øgede omkostninger

Land & Leisure: Ledelsen køber aktier til halv pris

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også