Dansk Byggeri: Der mangler 24.000 studieboliger

Beregninger fra interesseorganisationen viser, at der bliver kamp om boligerne i landets største studiebyer. Den nye planlov bør få kommunerne til at kigge på alternative løsninger, lyder opfordringen.
Foto: /ritzau/Mik Eskestad
Foto: /ritzau/Mik Eskestad

Der bliver rift om studieboligerne, når mere end 66.000 unge starter på et studie efter sommerferien.

Ifølge beregninger fra brancheorganisationen Dansk Byggeri mangler der samlet set ca. 24.000 boliger til de studerende. Alene i København mangler der omkring 9500 boliger til unge studerende, og i Aarhus mangler der 4500 boliger.

Lidt over hver tiende studerende bor i studiebolig

"Der er blevet optaget næsten 50 pct. flere unge på en videregående uddannelse end for bare ti år siden, så de unge har i den grad taget opfordringen om at tage en uddannelse til sig. Men politikerne har i mellemtiden glemt at bygge," siger Maria Schougaard Berntsen, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.

Hun opfordrer kommunalpolitikerne til at tage redskaberne i den nye planlov i brug, der giver mulighed for at inddrage såkaldte perspektivområder til at opføre midlertidige studieboliger.

"Det bør særligt København og Aarhus gøre brug af, da det kan være med til at tage trykket af det akutte pres på manglen på boliger og give de studerende ordentligt tag over hovedet indtil de finder en anden bolig," siger Maria Schougaard Berntsen.

Studieboliger i nyt Odense-vartegn bliver revet væk

Nyt kollegiebyggeri på vej i Viborg

Projektudvikler køber DSB's tidligere hovedkvarter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også