
Det almene boligselskab Sct. Jørgen forventer, at 60 nye studieboliger ved kollegiet Camp Logos i det centrale Viborg står klar til skolestart i 2017, skriver Viborg Amts Folkeblad.
Camp Logos består i dag af fire bygninger, som til sammen udgør 235 ungdomsboliger. Med den nuværende efterspørgsel forventer boligselskabet at kunne fylde de ekstra boliger med det samme.
"Vi er i den situation, at vi er fuldt booket på de eksisterende boliger, vi har i dag, og der er en lang venteliste," siger Hans Erik Lund, direktør i Boligselskabet Sct. Jørgen, til Viborg Amts Folkeblad.
Viborg Kommune har ikke modtaget nogen indsigelser eller bemærkninger, oplyser kommunen. Det betyder, at opførelsen af bygningen kan begynde, når byggetilladelsen er givet. Hans Erik Lund regner med, at byggeriet kan starte inden årsskiftet.
Mere fra EjendomsWatch
Danica finder ny administrator af tocifret milliardportefølje
En af landets største ejendomsadministratorer, CEJ, skal fra 1. oktober overtage administrationen af Danica Ejendommes portefølje af erhvervs- og boligejendomme.”Det styrker selvtilliden i organisationen,” lyder det fra topchef. Aftalen bliver blandt CEJ’s største og overtages fra den større konkurrent Newsec. (Opdateret)