Kramer vil have et blandet København

Topchefen for By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen, slår et slag for blandede boligtyper i de forskellige dele af hovedstaden. Ny analyse viser, at børnefamilier med høj indkomst dominerer bybilledet i stigende grad.
Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Foto: /ritzau/Finn Frandsen

Den tidligere socialdemokratiske overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen, slår i dagens udgave af Berlingske et slag for bydudvikling af København, der tilgodeser folk fra alle samfundslag.

"Det er vigtigt, at byen er præget af noget diversitet. At du ikke det ene sted har 500 dyre ejerboliger, og så det andet har 500 almene boliger. Vi skal forsøge at få tingene integreret, og det skal helst være sådan, at du udefra ikke kan se forskellen på, hvilken boligform det er. Det er den tænkning, der er i disse år. Man forsøger at blande det hele, så byen lever både om dagen og om natten," siger Jens Kramer Mikkelsen til Berlingske

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i en ny analyse undersøgt, hvor mange forældre med et enkelt barn på højst to år, der i henholdsvis 1990 og 2010 fortsat boede i København fem år senere. Undersøgelsen viser, at antallet af familier er steget med 50 pct. i København og på Frederiksberg. Det skriver Berlingske.

Desuden har rådet undersøgt, hvilke sociale klasser disse børn tilhører. I 1994 tilhørte 12 pct. af byens børn under tre år en familie i overklassen eller den højere middelklasse. I 2014 var den andel 36 procent. Tilsvarende tilhørte 32,8 pct. i 1994 arbejderklassen, men det tal i 2014 var 14,4 pct.

Jens Kramer: Boligmarkedet nærmer sig en top

Kramer: Jeg fortsætter mange år endnu

Københavns bykonge kæmper for en havnetunnel

"En by for folk med penge"

Den udvikling er mere markant, end den normale velstandsstigning i hele landet over årene ville forskrive, ligesom overklassen og den højere middelklasse i dag fylder markant mere i København end i landet som helhed.

Anders Lund Hansen, geograf ved Lund Universitet, mener, at Københavns udvikling afspejler resten af landet - den er bare mere udtalt.

"Generelt set er forskellen på rig og fattig blevet større i Danmark, og det ser man endnu mere i de store byer og især i København, der i dag er landets store vækstmotor. I København har man også politisk ønsket at ændre sammensætningen af beboere ved i mange år at fokusere på familierne og boliger til familierne. Generelt set er København blevet en by for folk med flere penge, end den var for 20-30 år siden, hvor indbyggerne var mere blandede," siger han til Berlingske.

Københavns Kommune har i flere år haft en politik om, at nybyggeri med enkelte undtagelser skal have en gennemsnitsstørrelse på 95 m2. Målet har været at skabe flere familievenlige boliger til de mange familier, der ønsker mere plads. Landets kommuner har via Planloven ret til at kræve op mod 25 pct. almene boliger i nye byområder.

Byggebosser til beslutningstagere: Lad os nu rykke med den nye planlov

KAB klar til at investere for fem milliarder

By & Havn skal opføre boliger i Nordhavn sammen med Pensiondanmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også