AAA-klubben bliver mindre - Danmark fortsat med

Den eksklusive klub af lande med den fornemste kreditvurdering - "AAA" med stabile udsigter - hos alle tre store internationale ratingbureauer - S&P, Moody's og Fitch - er blevet et medlem mindre, efter at Australien er blevet sat uden for døren.
Det konstaterer Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven.
Kreditvurderingsbureauet S&P har ændret Australiens udsigter fra "stabile" til "negative". Ratingen er dog fortsat "AAA".
"Det er især de seneste års kraftige råvareprisfald og en usikker politisk situation i Australien, der har fået S&P til at fjerne Australien fra det fineste selskab," oplyser Jacob Graven.
Sadolin & Albæk: Investorer kigger længere ud i provinsen
Dermed er "AAA"-klubben med stabile udsigter reduceret til otte lande - seks europæiske, et asiatisk og et fra Nordamerika: Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Luxembourg, Schweiz, Singapore og Canada.
Danmarks placering i den eksklusive klub er ifølge Jacob Graven en af de vigtigste årsager til de rekordlave danske renter for øjeblikket. Det sker, fordi det får investorer til at opfatte Danmark som "sikker havn".
Brexit vil presse kronen, renterne og aktiemarkedet hårdt
"Selv om Danmarks kreditvurdering kan virke fjernt fra de fleste almindelige danskeres hverdag, kommer Danmarks plads i den økonomiske superliga os alle til gavn," skønner cheføkonomen, da alternativet - usikkerhed om dansk økonomi - ville føre til stigende renter og risiko for politiske indgreb i form af skatteforhøjelser og offentlige besparelser.
Den stærke danske økonomi sikres specielt af en relativt lav offentlig gæld, store overskud på betalingsbalancen, lav inflation og en stabil politisk situation.
Økonom efter Brexit: Ejendomsmarkedet har de lange briller på