Mærsk og Vestas poster millioner i vestjysk oplevelsescenter

Et videnbaseret oplevelsescenter ved Ringkøbing i Vestjylland rykker nærmere efter især Mærsk-fonds tilsagn om trecifret millionbeløb.
Foto: PR-illustration
Foto: PR-illustration

En mere end et år lang dialog har ledt til, at A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, A.P. Møller Fonden, har givet en bevilling på 100 mio. kr. til et videnbaseret oplevelsescenter, Naturkraft, ved Ringkøbing i Vestjylland. Det skriver Ringkøbing-Skjern Kommune i en meddelelse.

"Nu er jeg ikke længere i tvivl om, at vi inden længe kommer helt i mål og snart kan tage første spadestik. Det betyder, at vi kan se frem til om få år at indvie en attraktion af høj international kvalitet, som vil styrke lokalsamfund, erhvervsliv og turisme - ikke kun i Ringkøbing-Skjern, men i hele Midt- og Vestjylland," siger Iver Enevoldsen (V), borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, i meddelelsen.

Projektet har et samlet anlægsbudget på 275 mio. kr. Ud over de nye 100 mio. kroner fra A.P. Møller Fonden er der foreløbigt tilsagn om 80 mio. kr. fra Ringkøbing-Skjern Kommune, 9 mio. kr. fra vindmøllekoncernen Vestas, 2,5 mio. kroner fra Færchfonden i Holstebro og 2 mio. kr. fra en lokal bidragsyder samt støttebeløb fra det lokale erhvervsliv til modningsarbejdet.

Oprindeligt udspringer projektet af det regionale initiativ "Internationale Oplevelsesfyrtårne", og Region Midtjylland har således siden 2008 støttet udviklingsarbejdet med i alt mere end 13 mio. kr. Projektet mangler stadig  at få de sidste 75 mio. kr i hus, inden man forventer at kunne slå dørene op for de første gæster i foråret 2020.

Mærsk-fond donerer tocifret millionbeløb til byggeriet af KB-Hallen

"Det er en kæmpe tillidserklæring og skulderklap fra A.P. Møller Fondens bestyrelse, som jeg har svært ved helt at finde ord for. Fonden er kendt for at stille store kvalitetskrav til de projekter, den støtter, og vi har uden tvivl været i hård konkurrence med andre gode ansøgninger. Så jeg tillader mig også at være lidt stolt på vegne af kommunen, erhvervslivet og hele lokalsamfundet i Ringkøbing-Skjern. Uden den brede lokale støtte var vi aldrig kommet så langt," siger Iver Enevoldsen.

Naturkraft-parken på 50 hektarer skal ligge både natur- og bynært lige uden for Ringkøbing og tæt på Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord, Vonåen og Vesterhavet. Hele anlægget skal med udgangspunkt i de lokale naturkræfter lære turister og andre målgrupper om Vesterhavets historie, natur og relevans i forhold til det moderne samfunds ressourcebehov.

Ejendomme hjælper Færchfonden til overskud

Vestas udliciterer drift af ejendomme i 17 lande

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også