Byggeprojekter runder 70 mia. kr. i år

Projektudvikling i og omkring København trækker især op. Andelen af boligbyggeri er stigende på landsplan.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

I 2016 bliver der igangsat bygge- og anlægsprojekter for 72,1 mia. kr., hvilket er en fremgang på 7 pct. i forhold til 2015. Det viser en ny kvartalsrapport fra analysevirksomheden Byggefakta i følge Licitationen.

I 2016 er der allerede færdiggjort projekter for 16,4 mia. kr. Den forventede fremgang i år kommer primært fra byggeaktiviteten i København og især fra nye boligejendomme. 

Region Hovedstaden står for 42 pct. af det samlede projektmarked herhjemme og forventer at sætte projekter i gang for 30,6 mia. kr. i år, hvilket er 23 pct. mere end i 2015. Boligbyggeriet vil på landsplan stå for 35 pct. af det samlede marked mod 20 pct. for fem år siden.

Kvartalsrapporten fra Byggefakta er baseret på mere end 100.000 dataindsamlinger fra mere end 13.000 byggeprojekter. Rapporten dækker kun det professionelle marked for byggeri i Danmark og omfatter data fra både offentlige og professionelle private bygge- og anlægsprojekter.

Mængden af private udbud vokser med 17 pct.  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også