Nrep sælger Trøjborg Centret for trecifret millionbeløb
![Da Nrep overtog centret i 2014 var det på 5000 kvm. Udbygninger med bl..a boliger betyder, at selskabet nu sælger 11.500 kvm videre. | Foto: PR / Nrep](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article14373936.ece/ALTERNATES/schema-16_9/EJW%2520Tr%25C3%25B8jborgcenteret%2520Nrep.jpg)
Trøjborg Centret i Aarhus har fået nye ejere i form af Løgten Invest, der har base nord for byen, og som ifølge CVR er ejet af Rode Madsen-familien med Sonni Rode Madsen som direktør.
Sælger er Nrep, og handlen er gået igennem for et trecifret millionbeløb, skriver Nrep i en pressemeddelelse.
”Vi overtog Trøjborg Centret med en klar ambition om at revitalisere det. Det har en fantastisk beliggenhed, men det trængte også til en fornyelse. Den har vi gennemført i samarbejde med lejere, lokale myndigheder og andre interessenter. Vi er glade for, at det er lykkedes os at puste nyt liv i centeret og gøre det attraktivt for kunder, lejere og nu også nye ejere,” siger Thomas Riise-Jakobsen, som er partner for Nrep.
Sonni Rode Madsen udtaler, at han glæder sig til at overtage ejendommen og fortsætte samarbejdet med lejerne.
Nrep købte Trøjborg Centret i 2014, og siden har ejendomskoncernen både udvidet og moderniseret. Der er bl.a. blevet opført 42 lejligheder, der blev sat til salg i 2020, samt sket en udvidelse af centerets butiksarealer.
”Det er jo en helt anden ejendom, vi sælger. Trøjborg Centrets udvikling illustrerer ret godt, hvad vi vil, når vi arbejder med mindre bycentre. Ofte er de lukkede omkring sig selv. Vi vil åbne dem mod nærmiljøet, ændre udtrykket med respekt for historien og gøre dem attraktive for nye lejere. Boliger skaber samtidig liv og helhed. Det kan bidrage til at fremtidssikre ejendommene og gøre dem til lokale omdrejningspunkter,” siger Thomas Riise-Jakobsen, der har stået for salget, som Colliers samt advokatfirmaerne Bruun & Hjejle og Clemens har været rådgivere på.
Årets Ejendomsvirksomhed 2022 – foreslå din kandidat HER.
Nrep vil renovere jysk storcenter for over 500 mio. kr.
Dades klar til stor centerudvidelse
Sådan vil Nrep give Kronen nyt liv
Ny millioninvestering skal give skrantende butikscenter nyt liv
Relaterede artikler
Dades klar til stor centerudvidelse
For abonnenter
Sådan vil Nrep give Kronen nyt liv
For abonnenter