Kok bliver ny erhvervsmægler hos Colliers

46-årige cand.comm. Thomas Reinhold er 1. oktober tiltrådt som erhvervsmægler hos Colliers International i København, oplyser Colliers.
Han får ansvar for retailsegmentet og skal rådgive personer, der vil etablere restaurant og søger rådgivning om beliggenhed, fremgår det.
En måske ikke helt dårlig kombination, da Thomas Reinhold har været daglig leder og kok på Restaurant Aroma i København og også har været med til at løbe endnu en restaurant i gang.
"Det er ikke hver dag, jeg finder en erhvervsmægler med så meget hands-on-erfaring med det segment, han fortrinsvis skal arbejde med, så jeg er meget tilfreds med denne ansættelse. Thomas' store erfaring vil skabe værdi for vores kunder, fordi han kan yde en udvidet rådgivning både til investorer, developere og til restauratører," siger Peter Lassen, direktør (COO) og partner hos Colliers, i en meddelelse.
Thomas Reinhold kommer fra en stilling som indkøbsansvarlig hos vinimportøren Uvato og har tidligere arbejdet med udlejning, vurdering og projektsalg hos Living Homes og Danbolig Erhverv, fremgår det.
Colliers henter to nye ansigter hos konkurrenter