Arkitektfirma opruster til nordisk ekspansion

Arkitektfirmaet Arkitema Architects er i forvejen blandt de største selskaber i Danmark, men virksomheden vil være større i resten af Norden. Derfor opruster man i både Sverige og Norge med nye landedirektører.
Jessica Ehrnst, ny direktør for Arkitemas svenske afdelinger. | Foto: PR
Jessica Ehrnst, ny direktør for Arkitemas svenske afdelinger. | Foto: PR

Arkitema, som er et af Danmarks største arkitektfirmaer, vil nu være større i Norge og Sverige. Derfor opruster selskabet med nye landedirektører i begge lande. Det fremgår af en pressemeddelelse.

I Sverige skal de 128 medarbejdere, der i dag sidder fordelt på kontorer i Malmø og Stockholm, fremover være under Jessica Ehrnsts ledelse. Hun kommer fra en stilling som kontorchef i Stockholm-afdelingen.

"Jeg er sikker på, at vi med Jessica i spidsen vil nå de meget ambitiøse mål, som vi har om vækst i Sverige i de næste mange år," lyder det fra forretningsudviklingsdirektør Jørgen Bach i pressemeddelelsen.

Det norske kontor og den norske forretning er den primære årsag til, at Arkitema i årsregnskabet for 2016 ikke formåede at hæve bundlinjen, selvom der var tale om en omsætningsrekord. Adm. direktør Peter Hartmann Berg fra Danmark fortalte dog til EjendomsWatch, at han i indeværende år forventede at gå cirka i nul i Norge.

Arkitektfirma med over 400 ansatte taber penge på norsk satsning 

Til at lede denne opgave bliver det Chris Olborg, der har været i virksomheden siden november 2016. Han skal primært skaffe flere kunder og få flere projekter til det norske kontor, fremgår det.

"Han kan være med til at løfte hele kontoret og sikre vores fremtidige position på det norske marked. Han er den helt rette til at udvikle kontoret yderligere og har den viden og erfaring, som vi mener, der er behov for på et marked, hvor vi ser et enormt potentiale for Arkitema," lyder det fra Jørgen Bach i pressemeddelelsen.

Foto: PR
Foto: PR

Chris Olborg, ny direktør for Arkitemas norske afdeling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også