Odense-investor napper domicilejendom for tocifret millionbeløb

Arbejdsgiverforeningen for den grafiske branche, Grakom, har fået solgt sin domicilejendom på Helgavej i Odense, meddeler mægleren på handlen, Colliers International.
Udbudsprisen for de 2829 kvm er oplyst til 29 mio. kr., og direktør i Grakom Thomas Torp oplyser i meddelelsen, at man "endte med at sælge til den pris, både Colliers og vi havde forventet."
"Sælger var fra start klar over, at det godt kunne tage tid at sælge en ejendom i den prisklasse i Odense," skriver Colliers.
Hvorvidt salget indebærer et prisnedslag, fremgår ikke.
Køber er oplyst at være det odenseanske investeringsselskab Rikkesege. Det er ifølge ejerregistreret kontrolleret af den lokale erhvervsmand Flemming Petersen sammen med medinvestorerne Jannick Skow og Christine Wåhlin.
Odense går på jagt efter 40 mia. kr. fra risikovillige investorer
Nye Odense-boliger for 69 mio. kr. klar til maj — købere står på spring