Red Property Advisers øger omsætningen med 55 pct.

Erhvervsmægleren Red Property Advisers så sin omsætning vokse med over 55 pct. i 2016, men oplever samtidig stigende konkurrence om "de gode sager".
Foto: PR / Cushman & Wakefield Red
Foto: PR / Cushman & Wakefield Red

Hos erhvervsmægleren Red Property Advisers var der nok at se til i det forgangne år.

I 2016 lød virksomhedens omsætningen på 58,2 mio. kr., hvilket er en vækst på over 55 pct. i forhold til året før. Det skriver Red Property Advisers i en pressemeddelelse, der kun indeholder hovedtallene fra 2016.

"Vores fokus er reelt ikke omsætningen, men at vi påtager os de opgaver, som vi vurderer matcher vore kompetencer bedst, og derfor takker vi også pænt nej tak til de andre opgaver. Dermed kan vi levere høj kvalitet, og vi får udnyttet vore ressourcer optimalt, således vi løser stort set alle de sager vi tager ind," udtaler Nicholas Thurø, ledende partner i Red Property Advisers, i meddelelsen, hvor omsætningen beskrives som "meget tilfredsstillende".

Samtidig oplyser Red, at virksomhedens transaktionsvolumen steg med 25 pct. i forhold til 2015 dog uden at angive, hvad beløbet lyder på.

Erhvervsmægleren skriver, at man oplevede stor efterspørgsel på ejendomme, men at der samtidig var en stigende konkurrence om "de gode sager" i form af det, Red beskriver som en beauty contest mellem mæglerne, mens der desuden var et stigende pres på honorarerne.

Medstifter af Red Property Advisers bliver hotelejer

Colliers-direktør venter yderligere fremgang i 2017

Mindre tilbagegang for københavnsk erhvervsmægler  

Red Property Advisers får ny administrationschef 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også