Novo-selskab flytter ind i tidligere tobaksfabrik

NNE får nyt hovedsæde i starten af 2018, hvor det Novo Nordisk-ejede selskab flytter ind i en tidligere tobaksfabrik.
Foto: PR
Foto: PR

Ingeniørvirksomheden NNE, der er ejet af Novo Nordisk, har langt om længe fundet et nyt domicil. I starten af 2018 flytter selskabet således ind i Hirschsprung Hus i Virum, der er ejet af pensionsselskabet PKA.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Newsec, der har haft til opgave at finde lejere til bygningen.

”Vi er meget tilfredse med at ejendommen nu er fuldt udlejet og fremover vil være beboet af en så velrenommeret og attraktiv lejer som NNE,”udtaler Nikolaj Stampe, ejendomschef PKA, i meddelelsen.

Hirschsprung Hus er lidt over 10.000 kvm. stort og blev oprindeligt bygget til tobaksproduktion i 1950'erne. Siden har bygningen blandt andet været hovedsæde for ingeniørvirksomheden Rambøll. Nu er det altså NNE's tur til at flytte ind, efter man i noget tid har søgt et nyt domicil tæt på det nuværende i Gentofte.

Ifølge meddelelsen er det på sigt ikke utænkeligt, at NNE vil aftage yderligere arealer i ejendommen.

Pensionskasse køber Vestas-domicil for over 700 mio. kr.

NCC bygger nyt revisordomicil i Aarhus

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også