Nu stiger udflytningen til Skåne igen

Antallet af danskere, der flytter over på den anden side af Øresund, var sidste år det højeste i 10 år.
Det er første gang siden 2007, at udflytningen østpå på tværs af Øresund har været stigende to år i træk, viser nye tal. | Foto: Jens Dresling
Det er første gang siden 2007, at udflytningen østpå på tværs af Øresund har været stigende to år i træk, viser nye tal. | Foto: Jens Dresling
af RITZAU ‎

En del vælger hvert år at flytte til Sverige. Og sidste år var der endnu flere end vanligt, der gjorde det.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 1642 personer flyttede fra den danske side af Øresundsbroen til den svenske.

Det er en stigning på 18 procent i forhold til 2022. Det er første gang siden 2007, at udflytningen østpå har været stigende to år i træk.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, peger på, at noget af stigningen formentlig kan forklares med, at coronapandemien kan have sat flytteplaner på pause.

Men stigende boligpriser i København har nok også spillet en rolle.

”Det i øjeblikket relativt dyrt prissatte boligmarked i hovedstaden og store dele af Østdanmark har formentlig også bidraget til at løfte antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne,” skriver han i en analyse af tallene.

Udflytningen fra Danmark til Sverige steg også i perioden fra årtusindskiftet og frem mod 2007, hvor boligpriserne i Danmark nåede toppen.

Dengang flyttede mere end 4000 personer årligt til Sverige. Siden aftog strømmen og lå i mange år og svingede omkring 1400 personer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også