Erhvervsmæglere: Høj beskæftigelse driver fortsat kontormarked frem trods rentehop

Med et stabilt afkastkrav omkring 3 pct. trives det københavnske kontormarked stadig i et klima med stigende renter. Det skyldes ikke mindst den historiske lave arbejdsløshed i Danmark, lyder det i ny rapport fra erhvervsmæglerne Jones Lang LaSalle og EDC Erhverv Poul Erik Bech.
Foto: PR / JLL Nordic Outlook - Autumn 2022
Foto: PR / JLL Nordic Outlook - Autumn 2022

Med en fortsat stigende beskæftigelse i Danmark vokser efterspørgslen på kontorplads – ikke mindst i hovedstadsområdet, hvor fleksible kontorer vinder frem. I første halvår af 2022 var transaktionsvolumen for kontor en smule højere end i rekordåret 2021.

Det fremgår af rapporten JLL Nordic Outlook - Autumn 2022 med fokus på kontorsegmentet, som det internationale mæglerfirma Jones Lang LaSalle (JLL) netop har offentliggjort i samarbejde med EDC Erhverv Poul Erik Bech.

”Det danske marked er tiltrækkende for udenlandske investorer, og efterspørgslen på førsteklasses ejendomme er fortsat høj,” står der i rapporten, hvorefter der dog manes til forsigtighed.

”Effekten af de stigende renter og deres potentielle afsmitning på økonomien, og dermed virksomhedernes evne til at investere og vokse, har vi endnu til gode at se.”

Afkastkravene er stabiliseret omkring de 3 pct. i de mere centralt beliggende københavnske forretningskvarterer, og de mest attraktive kontoraktiver lader ikke til at lide under de høje renter. Det hænger ikke mindst sammen med, ”at pensionsselskaberne er meget aktive i dette segment,” hedder det i rapporten.

Bæredygtighedscertificering af nye kontorejendomme anses i dag for en nødvendighed blandt de institutionelle investorer, hvor det ifølge rapporten for blot få år siden kun var noget, der vejede tungt inden for ”nicheejendomme.”

Erhvervsmæglere ser positivt på fremgangsrigt kontormarked

Nordiske ejendomsinvesteringer buldrer mod rekordår med danske boliger i front

Erhvervsmæglere: Fald i afkastkrav prægede investeringsår – kun detailsegment lider

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også