Herning-entreprenør konkurs – kurator spår gæld på over 500 mio. kr.

Det lykkedes ikke at vende økonomien i JFP, så nu er selskabet konkurs. (Opdateret)
JFP-direktør Jesper Friis Poulsen har samlet på en række af dårlige resultater de senere år. Nu indtræffer en konkurs for den Herning-baserede entreprenør. | Foto: PR
JFP-direktør Jesper Friis Poulsen har samlet på en række af dårlige resultater de senere år. Nu indtræffer en konkurs for den Herning-baserede entreprenør. | Foto: PR

Herning-entreprenøren JFP med 170 ansatte går konkurs efter selv at have indgivet begæringen, skriver Herning Folkeblad.

Dermed føjer virksomheden sig til en række virksomheder i byggebranchen, som må give op, herunder STB Byg og Q-Construction.

Adm. direktør Jesper Friis Poulsen peger over for Herning Folkeblad på, at firmaet blev klemt mellem to negle. På den ene side vil bygherrer ikke udbetale penge til selskaber i problemer, før byggerier er færdige. På den anden side vil håndværkerne have penge forud af frygt for, at pengene ikke dukker op bagefter.

”Det blev simpelthen et spørgsmål om, at vi løb tør for likviditet,” forklarer han til avisen.

Over for Børsen anslår kurator i konkursboet, Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater, at kravene i konkursboet forventes at overstige 500 mio. kr.

At der var ugler i mosen stod klart i fredags, da selskabets navne blev ændret til anonyme datoselskaber og adm. direktør Jesper Friis Poulsen var tavs om årsagen.

(Artikel opdateret kl. 10 med yderligere information.)

Herning-entreprenør ændrer i kulissen

JFP udvider direktion med fratrådt MT Højgaard-direktør

Entreprenør afviser svag økonomi: ”Jeg er overhovedet ikke bekymret. Slet ikke.”

”Fortidens spøgelser” kan stadig indhente entreprenøren JFP

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også