Herning-entreprenør ændrer i kulissen

JFP, der allerede har advaret om et skuffende 2021-resultat, lader anonyme datoselskaber erstatte firmanavne. Ejerleder er foreløbig ikke vendt tilbage om årsagen.
Det kører ikke helt som planlagt for Jesper Friis Poulsen, ejer og adm. direktør hos JFP. | Foto: PR
Det kører ikke helt som planlagt for Jesper Friis Poulsen, ejer og adm. direktør hos JFP. | Foto: PR

Herning-entreprenøren JFP vælger forud for aflæggelsen af sit 2021-regnskab at ændre navne på flere selskaber i koncernen.

Datterselskabet JFP Murer & Tømrer hedder nu formelt Datoselskabet af 09.06.2022 A/S, mens ejerselskabet Jørgen Friis Poulsen bærer navnet Selskabet af 09.06.2022 A/S.

I forbindelse med konkurser og rekonstruktioner er det ikke ualmindeligt, at netop navneændringer bruges, når sunde aktiver skal flyttes over i en ny juridisk enhed, mens de tabsgivende parkeres i det gamle selskab, der eventuelt kan begæres konkurs.

Om det er ovenstående, der er tilfældet for JFP, er ejer og adm. direktør Jesper Friis Poulsen ikke hverken fredag formiddag eller eftermiddag vendt tilbage omkring, men så sent som i sidste måned meddelte han via byggemediet Licitationen, at 2021-regnskabet ville blive dårligt og at man af samme grund trak sig fra store og risikofyldte projekter.

EjendomsWatch har løbende beskrevet de svigtende resultater hos JFP, som hver gang er blevet lovet bedre det efterfølgende år.

Onsdagens noter: Sweco, JFP, Colliers, Fabulas, Aalborg, Holbæk, KHR Architecture

Entreprenøren JFP taber igen penge og styrker kapitalgrundlaget

Entreprenør afviser svag økonomi: ”Jeg er overhovedet ikke bekymret. Slet ikke.”

”Fortidens spøgelser” kan stadig indhente entreprenøren JFP

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også