Tegnestue fortsætter med at høste opgaver i Grønland – endnu en svømmehal i sigte

Københavnske KHR Architecture skal bl.a. skabe endnu en svømmehal i Grønland, efter at man sammen med Rambøll har vundet konkurrence i byen Sisimiut. Ifølge partner og teknisk chef leverer tegnestuen varen arkitektonisk såvel som prismæssigt.
KHR Architecture har vundet endnu en opgave i Grønland, hvor tegnestuen bl.a. skal udforme en kommende svømmehal i byen Sisimiut. | Foto: KHR Architecture
KHR Architecture har vundet endnu en opgave i Grønland, hvor tegnestuen bl.a. skal udforme en kommende svømmehal i byen Sisimiut. | Foto: KHR Architecture

Inden for det seneste halvandet år har KHR Architecture vundet en lille håndfuld konkurrencer i Grønland – senest omkring renovering af en sportshal samt tilbygning af en ny svømmehal i byen Sisimiut. Det skriver den københavnske tegnestue i en pressemeddelelse.

Opgaven har KHR Architecture vundet sammen med rådgivningsvirksomheden Rambølls grønlandske afdeling, og det er teknik- og miljøforvaltningen i den vestgrønlandske kommune Qeqqata, der har udpeget vinderen.

Ifølge Henrik Danielsen, partner og teknisk chef hos KHR Architecture, viser sejren, "at KHR ikke bare arkitektonisk har stor troværdighed, men også prismæssigt er et attraktivt valg for vores bygherrer."

KHR Architecture tegnede Grønlands første svømmehal, i hovedstaden Nuuk. | Foto: KHR Architecture
KHR Architecture tegnede Grønlands første svømmehal, i hovedstaden Nuuk. | Foto: KHR Architecture

"Tildelingskriteriet i denne opgave er netop ’bedste forhold mellem pris og kvalitet’, og der scorede vi altså højest blandt de fire indsendte tilbud," siger han i meddelelsen og tilføjer, at man nu vil tage fat på det skitseprojekt, "der skal danne grundlag for fondsansøgninger."

KHR Architecture har bl.a. tegnet svømmehallen Malik i hovedstaden Nuuk, der var den første af sin art, da den blev opført tilbage i 2003.

Arkitektvirksomheden, der blev grundlagt i 1946, og som i dag beskæftiger omkring 100 medarbejdere, står herhjemme bag projekter som Københavns Universitet Amager (KUA), Ørestad Skole og Bang & Olufsens domicil.

Københavnsk tegnestue skal lave skole om til boliger som del af Core Property-projekt 

KHR Architecture hyrer stifter fra Zeso Architects 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også