EjendomsWatch

Universitet får hjælp til husleje for dyr Niels Bohr-bygning

Politikere hjælper Københavns Universitet økonomisk efter byggekaos med budgetoverskridelser og forsinkelser.

Niels Bohr-bygningen, der er fire år forsinket, har kostet 1,8 mia. kr. mere end oprindeligt forventet og ventes nu at løbe op i 4,2 mia. kr. | Foto: Jens Dresling

Politikere vil hjælpe Københavns Universitet (KU) med at betale for ny budgetsprængende Niels Bohr-bygning.

Byggeprojektet, der er fire år forsinket, har kostet 1,8 milliarder kroner mere end forventet.

Da KU's husleje for bygningen fastsættes efter de endelige byggeomkostninger, vil man stryge omkring en milliard kroner af budgetoverskridelsen, når huslejen skal udregnes.

Det gøres for at friholde KU for noget af fordyrelsen, oplyser Transport- og Boligministeriet i et svar til Finansudvalget.

Den resterende budgetoverskridelse på omkring 800 millioner kroner forventes at blive indregnet i den "lejebærende udgift", fremgår det.

Huslejeniveauet kan ikke fastsættes endnu, da KU har anlagt en intern statslig voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen i forhold til huslejen.

Samtidig har både Vejdirektoratet og Bygningsstyrelsen rejst en række krav mod andre involverede entreprenører.

Da byggeriet startede var Bygningsstyrelsen bygherre, men 1. januar 2018 overdrog Transport- og Boligministeriet ansvaret til Vejdirektoratet.

Den samlede udgift for opførelsen af Niels Bohr-bygningen forventes at blive knap 4,2 milliarder. Udgangspunktet i det oprindelige budget lagt i 2013 var omkring 1,8 milliarder - udregnet efter 2020-priser.

Torsdag havde Folketingets Finansudvalg bedt boligminister Kaare Dybvad (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) redegøre for blandt andet det økonomisk tab og tidshorisont for overdragelse af bygningen til KU på et samråd torsdag.

Samrådet blev aflyst på grund af en rokade i udvalgte ministerier, hvilket betyder, at Niels Bohr-bygningen fremadrettet er transportminister Benny Engelbrechts (S) ansvar.

Boligminister Kaare Dybvad får udvidet sit ansvarsområde

Regning for forsinket milliardbyggeri af forskerflagskib fordobles

Coronakrisen forsinker Niels Bohr Bygningen 

Mere fra EjendomsWatch

Ugens bedste historier på EjendomsWatch

Thylander på udsalg, to nye Nrep-fonde og en vigtig aftale for Deas var blandt nyhederne i ejendomsbranchen i den forløbne uge, der også bød på interview med MT Højgaard, Nordicom og DSB, mens Gefion Group mødte skarp kritik fra entreprenør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Latest news from FinansWatch (dk)

Seneste nyt fra Watch Medier