
En portefølje af ti erhvervsejendomme i omegnen af København og i Nordjsælland er blevet solgt for 88 mio. kr. i en såkaldt off-market-transaktion mellem det engelskbaserede M7 Real Estate og Estate Invest, der har base i Frederiksværk. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Mægleren Danbolig Erhverv Hillerød og København glæder sig over, at det lykkedes at gennemføre handlen på trods af corona-situationen, og kalder sælger og køber for "meget professionelle aktører i markedet." Danske Bank lejer sig i øjeblikket ind i ejendommene, men køber har andre planer på sigt.
"Vi har købt en række attraktive ejendomme, der alle ligger enormt centralt og har en solid ankerlejer i form af Danske Bank. På sigt ser vi stort potentiale i at udvikle ejendommene, f.eks. ved at omdanne kontorer til boliger, i takt med at bankerne får behov for mindre plads," fortæller Peter Nielsen, Estate Invest, til Frederiksborg Amts Avis.
Mislykket salg af erhvervsgrund i Nordsjælland udløser konkurs hos udvikler
Partner forlader Danbolig Erhverv efter fem måneder: "Vi har ikke været enige"
Home Erhverv skifter navn: Bliver en del af international kæde