EjendomsWatch

EDC-mægler gør tidligere bankmand til partner

EDC Erhverv Poul Erik Bech ruster sig nordenfjords i Jylland, hvor mægleren hyrer salgschef hos Nordicals. Han bibringer også erfaring fra Sparekassen Vendsyssel og Spar Nord.

Mads Dyhr, ny partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech Vendsyssel. Foto: PR / EDC Erhverv

48-årige Mads Dyhr er ny partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech i Vendsyssel, oplyser virksomheden.

Han kommer fra en stilling som salgschef for Nordicals Erhvervsmægler Vendsyssel og har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor, fremgår det.

”Vi har igennem længere tid ønsket at styrke vores position i Vendsyssel, som vi synes er et spændende område med mange muligheder. Med ansættelsen af Mads Dyhr, der gennem mange års beskæftigelse i den finansielle sektor har et stærkt netværk i området, er det nu lykkedes," siger Frank Jensen, direktør og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg, i meddelelsen

I forvejen betjener partner og erhvervsmægler Michael Stilling kunder i Nordjylland og Vendsyssel.

Mads Dyhr er tidligere afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel i Skagen, områdedirektør i Fisher Investments og har været kundechef og investeringsrådgiver i Spar Nord Bank, skriver mæglerfirmaet.

EDC Erhverv Poul Erik Bech, som i lighed med 61 boligbutikker er kontrolleret af grundlæggeren af samme navn, findes 17 steder i Danmark.

Modvind for Poul Erik Bech på erhvervsmarkedet i 2019 – spår nyt dyk i år

Colliers gafler mægler fra Nordicals

Lea Ejendomspartner i Kolding får ny afdelingsdirektør

Partner forlader Danbolig Erhverv efter fem måneder: "Vi har ikke været enige"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier