EjendomsWatch

Lea Ejendomspartner i Kolding får ny afdelingsdirektør

Henrik Larsens ekspertise som statsautoriseret revisor er et es i den nye rolle som afdelingsdirektør, lyder det fra adm. direktør i Lea Ejendomspartner.

Henrik Larsen skifter stillingen som statsautoriseret revisor hos Beierholm ud med en stilling som afdelingsdirektør i Lea Ejendomspartner. Foto: PR / Lea Ejendomspartner

Henrik Larsen skifter livet som statsautoriseret revisor ved Beierholm ud med en stilling som afdelingsdirektør for Lea Ejendomspartner i Kolding.

Det oplyser EDC Poul Erik Bech, der ejer Lea Ejendomspartner, i en pressemeddelelse.

Henrik Larsen har de seneste otte år været aktiv partner i Beierholm, der er en af landets største rådgivnings- og revisionsvirksomheder.

"Som 64-årig stod jeg pludselig ved en skillevej. Jeg har været 42 år i revisionsbranchen, så det er et sted, jeg er velbevandret og føler mig hjemme. Men jeg har også haft lyst til at springe ud i nye, spændende udfordringer," udtaler Henrik Larsen i meddelelsen.

Henrik Larsen er tiltrådt i den nye stilling 1. maj og fortsætter som næstformand for Business Kolding og i bestyrelsen for Erhvervsgruppen Kolding.

"Han har meget stor indsigt i kundernes forhold, og det er vigtigt for os, da vi tilbyder specialiserede rådgiverydelser, hvor vi ikke blot hjælper kunder med almindelig ejendomsadministration, men rådgiver hele vejen rundt om deres ejendomme. Derudover er Henrik Larsen lokalt forankret og meget aktiv i det lokale liv i Kolding," udtaler Lars Ismiris, adm. direktør for Lea Ejendomspartner, i meddelelsen.

EDC Erhverv opruster i Aarhus og Næstved

Bankmand gennem 32 år bliver ny afdelingchef hos ejendomsadministrator

EDC Erhverv Poul Erik Bech hyrer ny partner fra egne rækker

Lea Ejendomspartner ansætter ny adm. direktør

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier