Aabenraa Kommune finder arkitekter til nyt plejehjem

Projektet, der har en værdi af over 50 mio. kr., skal bestå af 24 almene plejeboliger samt og fællesarealer. Vinderen fik konkurrence fra fire andre forslag.
Vinderprojektet til 24 nye plejeboliger i Aarbenraa er fundet. | Foto: Illustration/Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S.
Vinderprojektet til 24 nye plejeboliger i Aarbenraa er fundet. | Foto: Illustration/Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S.

Arkitektfirmaet Frost Larsen skal tegne Aabenraas nye plejehjem i Tinglev med en værdi af 57,6 mio. kr.

Projektet kaldet Ny Grønningen skal erstatte det eksisterende plejehjem i bydelen og rumme 24 almene plejeboliger samt et fælleshus.

"Vi ønsker med Ny Grønningen at skabe et aktivt plejehjem, der er med til at skabe liv ikke kun på plejehjemmet, men også i lokalområdet. Vi udvider det gode samspil, der allerede er i dag mellem plejehjemmet i Tinglev og naboer. Ny Grønningen bliver blandt andet en vigtig brik i at skabe et demensvenligt samfund i Tinglev," udtaler Karsten Meyer Olesen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune, i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Plejehjemmet bliver et indbydende og attraktivt bo- og mødested for beboere og deres familier, der også kan opfylde ældres ønsker og krav til, hvordan de ønsker at bo og leve i fremtiden. Og det synes jeg, at projektvinderen har ramt rigtig godt."

Vinderforslaget fra Frost Larsen indeholder 24 boliger udformet som parcelhuse samt et fælleshus i to plan, der blandt andet skal indeholde personalefaciliteter og kontorer.

Der var fire andre konkurrerende forslag i udbudskonkurrencen, fremgår det af meddelelsen. Konkurrenternes navne fremgår ikke.

Frost Larsen har base i Skanderborg og bliver totalrådgiver på Ny Grønningen-projektet. LB Consult og Wad Landskabsarkitekter bliver underrådgivere.

Projektet ventes at stå klar til indflytning i 2021.

JFP vinder projekt med ældreboliger i Nordsjælland

Ny seniorbydel i Holte finder investor i nabolaget

JFP skal opføre 125 almene plejeboliger på Frederiksberg

Private penge finansierer fremtidens plejeboliger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også