De næste 10 år får Danmark brug for i alt ca. 60.000 mandeår til offentlige infrastrukturprojekter. Ser man på både den indirekte og afledte efterspørgsel af infrastrukturprojekterne, er tallet helt oppe på ca. 210.000 mandeår, viser ny rapport, som Cowi står bag, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Desuden kan der komme nye politiske beslutninger, som ikke er med i rapporten, eksempelvis en Kattegat-bro, hvilket vil lægge yderligere pres på bygge- og anlægsbranchen og arbejdsmarkedet i det hele taget.

"Vi har længe været meget bevidste om, at virksomhederne har rekrutteringsproblemer især i den her branche, og at adgangen til udenlandsk arbejdskraft er helt afgørende. Det understreger rapporten blot endnu en gang. Selv om behovet på de projekter, der pt. er aftalt, vil falde lidt fremover, vil der stadig være en udfordring, ikke mindst fordi landene omkring os jo også i stigende grad har samme udfordring. Her kommer vi heller ikke uden om at se på udenlandsk arbejdskraft, som vi jo kan se har været voldsomt stigende," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en kommentar til analysen.

Han tilføjer, at regeringen inden længe kommer med et udspil, der skal gøre det lettere at rekruttere de dygtige, kvalificerede udlændinge, som blandt andet byggebranchen har brug for.

Til EjendomsWatchs søstermedie PolicyWatch siger ministeren, at der er risiko for, at ny offentlig infrastruktur som broer, tunneler, motorveje og sygehuse bliver forsinket og fordyret, hvis ikke der er nok hænder, der kan bygge.

Ifølge rapporten er bygge- og anlægsbranchen helt afhængig af udlændinge. Siden 2010 er antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge steget fra knap 8000 til knap 14.000 i 2017 uden at det har betydet, at jobmulighederne på de store projekter er gået udenom danske ledige.

Flaskehalse bremser ingeniørers vækst

Danske byggerådgivere tvinges til at sende opgaver til udlandet 

Byggeriet boomer og presser priserne opad