Cowi udvider med svensk opkøb

Rådgiverkoncernen overtager Stockholm-baseret rådgivningsvirksomhed med fokus på komplekse byggerier. Efterspørgslen inden for området er stigende i Sveriges hovedstad, lyder det fra topchef.
Lars-Peter Søbye, adm. direktør i Cowi. | Foto: PR
Lars-Peter Søbye, adm. direktør i Cowi. | Foto: PR

Cowi har overtaget den Stockholm-baserede vvs-rådgivningsvirksomhed PB Teknik AB, skriver rådgiverkoncernen i en pressemeddelelse.

"Urbaniseringen skaber et kæmpe marked inden for byggerier og byudvikling. Og vi oplever særligt en stigende efterspørgsel efter rådgivning inden for de store komplekse byggerier, eksempelvis sundhedsbyggerier og laboratorier. Derfor er vi glade for, at vi nu får del i PB Tekniks erfaring og evner, som styrker os yderligere særligt inden for byggeriet," siger Lars-Peter Søbye, adm. direktør i Cowi, i meddelelsen.

PB Teknik skal tilføre kompetencer og erfaring inden for trykluft og gassystemer, medicinske gasser, sprinklere, køling og vandrensning. Det skal styrke Cowis position som byggerådgiver inden for medicin, sundhedsbyggeri, laboratorier og renrum samt køle- og badeanlæg i Sverige.

Det opkøbte selskab gør sig inden for komplekse byggerier i Stockholms-området, hvor Cowi gennem de seneste år næsten har fordoblet sin virksomhed, lyder det.

"Vi har gennem de seneste år næsten fordoblet vores virksomhed i Stockholms-området fra 150 til 275 medarbejdere, blandt andet via sidste års succesfulde opkøb af Projektbyrån. Virksomheden er hurtigt blevet en velintegreret del af Cowi og har styrket vores kompetencer inden for projektledelse betydeligt. De leverer stærke resultater og var eksempelvis afgørende for, at vi vandt den prestigefyldte renovering af Den Kongelige Opera i Stockholm," siger Lars-Peter Søbye.

Cowi-koncernen har over 1200 medarbejdere i Sverige på kontorer i blandt andet Göteborg, Malmö og Stockholm. PB Tekniks aktiviteter integreres i koncernen, og de 25 medarbejdere får plads på Cowis nyrenoverede kontor i Stockholm-bydelen Solna.

Cowi skal være med til at opføre Indiens længste bro over vand

Cowi-boss smider en milliard efter opkøb

Cowi og Dissing+Weitling skal designe nyt vartegn

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også