
Et flertal i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg har nu vedtaget de planer, der kommer til at ændre området omkring Dybbølsbro i bydelen Vesterbro. Det skriver Politiken.
Den nye lokalplan tillader opførelsen af et Ikea-varehus på østsiden af broen og åbner også for byggeriet af to højhuse på op til 77 meter med 500 ungdomsboliger på vestsiden.
Ikeas ejendom bliver på 37.000 etagemeter og dermed på størrelse med filialen i Taastrup på Københavns Vestegn, der regnes for det største af de nuværende fem varehuse på dansk grund. Bygningen får et grønt tag, der vil være åbent for almindelige mennesker.
Med byggeriet følger en udvidelse af Dybbølsbro, der ventes at skulle håndtere meget mere trafik end i dag. Ud over det store møbelvarehus og ungdomsboligerne kommer en ventet udvidelse af indkøbscenteret Fisketorvet.
Ikea foreslår varehus i det centrale København
Mere fra EjendomsWatch
Kaserne solgt til pengemænd fra Dubai – udlandsdansker spøger stadig
Tidligere militærkaserne i Nordsjælland er blevet solgt for et tocifret millionbeløb til udenlandske investorer. Udlandsdansker, der længe har forsøgt at overtage ejendommen, spiller stadig en rolle. Kurator i konkursboet, der sælger, varsler erstatningssag på baggrund af tidligere mislykkede handler.