Projekt med 300 boliger i Odense tager første skridt

Første skridt på vej mod et nyt stort boligbyggeri i centrum af Odense er taget, da et projekt med 300 nye boliger er på vej i høring.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Et nyt stort boligprojekt kan meget vel være på vej i Odense.

Kommunens By- og Kulturudvalg har netop taget første skridt på vej mod et projekt med 300 nye boliger, da udvalget tirsdag aften godkendte igangsættelsen af en forudgående høring af kommunalplanen for området, skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Projektet ved navn Karré 4 er et byggeri på op mod 28.000 etagemeter på Rugårdsvej 3 i Odense, og man håber at få lov til at bygge enkelte højhuse, hvor det ene må være op til 60 meter. Den nuværende lokalplan giver kun mulighed for at bygge 14.500 etagemeter samt bygninger i 45 meters højde.

"Vi håber naturligvis at kunne komme i gang med et rigtig spændende projekt i midten af Odense. Der sker meget i byen i disse år, og vi kommer med et flot byggeri, som vil være et smukt bidrag til centrum. Nu kan politikerne vedtage høringen, og vi glæder os til at følge processen – og til at komme i gang," udtaler Jens Belling, adm. direktør i Opus, som skal opføre Karré 4.

Den forudgående høring varer i to uger, og herefter skal der udarbejdes et lokalplantillæg og en lokalplan for området, hvis alt går efter planen. Dette vil efterfølgende blive sendt i offentlig høring.

"Dette er endnu et eksempel på, at der er stor lyst til og mod på at investere i Odense. Vi har nu sat gang i en proces for at se, om grundlaget for realisering er til stede. Vi oplever fortsat en stor interesse for at investere i byen, og det skal vi understøtte og udvikle. Store private investeringer skaber et fundament for Odenses udvikling og velfærd i de kommende år. Det tilfører værdi til både byen og borgerne," udtaler Jane Jegind (V), by- og kulturrådmand i Odense Kommune.

Odense-investor napper domicilejendom for tocifret millionbeløb

Markant Odense-ejendom er kommet på lokal investors hænder 

Odense Kommune dømt for at skjule oplysninger for grundejere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også