Havneby med 400 boliger på vej til Kolding

Kolding Kommune står i spidsen for et projekt om at bygge 400 boliger på den nuværende lystbådehavn i byen. Målet er, at de står indflytningsklar i 2020.
Konceptbillede fra Cobe. | Foto: Cobe
Konceptbillede fra Cobe. | Foto: Cobe

Lystbådehavnens nuværende placering i Kolding har grelle udsigter, efter 400 boliger er blevet planlagt ovenpå. Det er kommunen, der står i spidsen for byggeriet af den nye havneby.

Det skriver Jydskevestkysten.

Sparekasse sælger filialer for at skaffe penge 

Planlægningen af byggeprocessen for de 400 boliger, også kaldet Marina City, er gået i gang, og hvis alt går efter planen, så skal planerne være færdiggjort og godkendt i løbet af 2017 eller 2018. Tidsplanen lægger også op til, at byggeriet kan gå i gang i løbet af 2019, for så at holde rejsegilde i 2020.

Flytningen af den nuværende lystbådehavn betyder, at man må bygge en ny marina. Den skal også stå klar i 2020. Her er minimumsprisen anslået til 100 mio. kr. Finansiering til både marinaen og den nye bydel forventes at komme fra investorer. Kommunen planlægger at frasælge jord, som investorerne kan bygge boliger på.

"Vi er i dialog med flere, som entydigt siger, at Marina City er et virkeligt interessant sted at bygge," siger Torben Gade, kommunens projektleder og arkitekt.

Oplægget til Marina City er udarbejdet af Kolding Kommune i samarbejde med Cobe og Rambøll.

10.000 kvm nedlagt sygehus giver hovedbrud hos Danica

Kolding-rigmand overtager kontrollen med typehusfirma

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også