EjendomsWatch

Ny politiskole skal indrettes i eksisterende bygninger

Regeringen bøjer af om både beliggenhed og planerne om nybyggeri. Ny placering afsløres tirsdag eller onsdag, hvor Danica- og Nordea-ejet ejendom er med i opløbet.

Foto: Jens Dreisling/Polfoto (arkiv)

Regeringen imødekommer et politisk flertal og er parat til at placere en ny politiskole i Vestdanmark i eksisterende bygninger.

Det står fast efter et møde mandag hos justitsminister Søren Pape Poulsen (K) blandt partierne i politiforligskredsen.

Regeringen ønskede et nybyggeri i Herning. Det står i regeringsgrundlaget for VLAK-regeringen.

Men Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har længe strittet imod et nybyggeri og krævet, at politiskolen skal placeres i eksisterende bygninger.

Torsdag i sidste uge meddelte Pape så, at regeringen var parat til at droppe Herning som by, men at man fastholdt, at politiskolen skulle bygges fra bunden. Den holdning er blevet droppet efter det seneste møde.

Det er lidt over et år siden, at politiforliget faldt på plads. Det var den daværende Venstre-regering, som sammen med blå blok og Socialdemokratiet indgik politiforliget og blev enige om den nye politiskole.

"Det her skal vi have hurtigt på plads og komme videre," siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K), efter at regeringen har droppet tanken om nybyggeri.

Han ærgrer sig over, at der ikke er flertal for en politiskole bygget op fra bunden.

Rigspolitiet foreslår bygninger i tre byer

I alt 32 kommuner har ønsket at huse den nye politiskole.

Rigspolitiet har dog anbefalet tre konkrete bygninger i Vejle, Skanderborg og Holstebro, såfremt der ikke bliver tale om nybyggeri.

I Vejle gælder det godt 7000 kvm tidligere kontor og sygeplejeskole på en 33.000 kvm grund, som Danica og Nordea ejer. Ejendommen, der står tom er er klar til overtagelse, får på vurderingen "meget tilfredsstillende", undtagen i forhold til tidsrammen, hvor der er anslået 40 måneder til at bygningerne er færdiggjort til at kunne huse en politiskole.

I Skanderborg får en grund på en anonymiseret placering i byen vurderingen "tilfredstillende", men med en bemærkning om, at det vil kræve anslået 48 måneder at få færdiggjort bygningen til en anvendelse som politiskole.

I Holstebro får placeringen på en nuværende skole på Døesvej 54 vurderingen "meget tilfredsstillende". Her er grunden 60.000 kvm.

Mere fra EjendomsWatch

Ejendomsadvokater på spil i endnu en fond: Far og søn lavede millionaftaler

FINGRENE I FONDSMIDLER: To advokater, der er far og søn, har modtaget millioner af kroner fra fond, siden faren blev bestyrelsesformand i 2017. Sønnen har fået ansvaret for et stort ejendomsprojekt, mens faren har tjent en million på at investere fondens penge. Honorarer kan være i strid med loven såvel som de advokatetiske regler.

Briefing uge 3: Nye lejekammerater

Af nød eller ej, vælger flere og flere virksomheder at sælge deres ejendomme og blive lejere. Det frigør penge, der kan bruges på kerneopgaven. I denne uge skabte Parken opstandelse med nyheden om, at professionelle investorer måske overtager nationalarenaen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier