Nedrivningsmillioner samler støv

Lidt over halvdelen af pulje fra 2014 til nedrivning er blevet brugt. Kommunerne mener, det er for administrativt bøvlet at få pengene udbetalt, viser ny evaluering.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Tilbage i 2014 blev der i finansloven afsat godt 200 mio. kr. til at forbedre bymiljøet i Danmarks yderområder, men indtil nu er der kun brugt lidt over halvdelen af puljens midler. Af de 66 kommuner, der har kunnet få del i støtten, har mere end en fjerdedel ikke gjort brug af puljen med navnet Pulje til landsbyfornyelse. Det skriver Licitationen.

Det viser en evaluering af kommunernes brug af støttepuljen, som Statens Byggeforskningsinstitut, SBI, ved Aalborg Universitet København har gennemført for Erhvervsstyrelsen. Evalueringen viser desuden, at støtten især er benyttet til nedrivning af faldefærdige bygninger. Grundene er efterfølgende typisk omdannet til grønne, rekreative områder, parkeringspladser og lignende, men grunde er også lagt sammen med nabogrunde eller solgt videre.

"Der er stor enighed blandt kommunerne om, at nedrivning af dårlige bygninger har en meget positiv betydning for lokalsamfundet. Det gør landsbyerne mere attraktive for de nuværende beboere og potentielle tilflyttere, og det øger værdien af nabogrundene, og forbedrer kommunens image generelt," forklarer seniorforsker Jesper Ole Jensen fra SBI til Licitationen.

Det anslås, at der er omkring 20.000 nedrivningsegnede bygninger i de 66 kommuner, som er omfattet af Pulje til landsbyfornyelse. Med støtten for 2014 og 2015 fjernes mellem 3000 og 3600 bygninger, mens den årlige tilvækst af nedrivningsegnede huse ligger på omkring 1800.

Regeringens stop for nedrivninger bringer alment boligselskab på randen af konkurs

Flygtninge flytter i nedrivningstruede boliger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også