Trecifret antal boliger med havudsigt på vej på Sydsjælland

Næstved-udvikleren Maycon står bag to nye boligområder med i alt 115 nye lejelejligheder, som bliver beliggende ud til lystbådhavnen i Vordingborg.
Foto: PR / Maycon
Foto: PR / Maycon

115 lejelejligheder med fokus både på familier og seniorer er på vej i Vordingborg. Det er Maycon, som Mayland-familien står bag, der opfører de to nye boligprojekter på havnepromenaden ud til Vordingborgs lystbådhavn, oplyser udvikleren i en pressemeddelelse.

Konkret drejer det sig om et byggeri, som har fået navnet Havnefronten-Farøvej, da projektet har adresse på Farøvej. Her opføres 52 boliger og en café i stueetagen med tilhørende udeserveringsområde, så beboere og gæster kan nyde udsigten til vandet.

”De meget forskellige boligstørrelser gør dem attraktive for både seniorer og de unge familier, siger Anders Mayland, direktør hos Maycon. Han henviser til, at de 52 boliger varierer fra 60 til 100 kvm samt enkelte såkaldte penthouselejligheder på op til 115 kvm.

Punkthuse på Færgegårdsvej

Det andet boligprojekt er Marina Husene, hvor de 63 lejligheder fordelt i tre punkthuse ifølge meddelelsen går ind i 2. etape. Her bliver de kystnære lejligheder fordelt på 68 til 80 kvm, hvoraf Marina Husenes penthouselejligheder bliver helt op til 182 kvm.

Penthouselejlighederne får tagterresser på 156 kvm, som ”giver plads til indretning af store udearealer,” lyder det.

Boliger på Havnefronten-Farøvej forventes indflytningsklar i 2023, mens Marina Husene allerede skal være klar i år.

Goldman Sachs vender opmærksomheden mod Sjælland og køber 210 boliger

Bygherre anklages for sjusk – millionkrav truer Næstved-selskabs drift

Næstved-udvikler bygger 48 ferieboliger ved Slagelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også