EjendomsWatch

Goldman Sachs vender opmærksomheden mod Sjælland og køber 210 boliger

Efter massive investeringer i en række jyske vækstbyer køber amerikanske Goldman Sachs i samarbejde med dansk partner tre boligprojekter i Ringsted.

De tre boligprojekter i Ringsted er udviklet af Maycon og er en del af byens tidligere kaserneområde. | Foto: PR-visualisering

Tre boligprojekter på i alt 210 lejemål i midtsjællandske Ringsted er kommet på Goldman Sachs' hænder. Det skriver den amerikanske investeringsbanks danske partner, Rubik Properties, i en pressemeddelelse.

Det er den tredje handel, duoen gennemfører, efter at man tidligere i år har investeret i 10 projekter med samlet set 1265 lejeboliger i de fem jyske vækstbyer Silkeborg, Viborg, Horsens, Kolding og Randers.

"Med handlen er vi nu også eksponeret mod Ringsted, hvilket yderligere diversificerer vores portefølje", siger Henrik Ohlsen, der har titel af executive director i Goldman Sachs Asset Managements ejendomsforretning, i meddelelsen.

Ringsted-boligerne, der er en del af udviklingsområdet Kasernebyen, løber op i 17.300 kvm og har en gennemsnitsstørrelse på 82 kvm. Der er tale om udviklingsprojekter, der forventes at stå klar i 2022 og 2023. Sælger er Næstved-udvikleren Maycon, som Mayland-familien står bag.

Ifølge Bjarne Mayland, projektudvikler hos Maycon, er der tale om et projekt, "som vækker stor interesse og har resulteret i meget positiv opbakning fra både arkitekter, entreprenører, samarbejdspartnere og beboere."

Fokus på betalbare boliger

Fra Rubik Properties' side ønsker man ikke at afsløre købesummen "af hensyn til vores fortrolighed med sælger," som adm. direktør og stifter Jacob Smergel-Krog formulerer det over for EjendomsWatch.

"Vi er meget taknemmelige for tiltroen fra Goldman Sachs og glæder os over at udbygge vores boligportefølje til 13 ejendomme og ca. 1500 boliglejemål defineret ved DGNB-certificerede boligprojekter beliggende i regionale vækstbyer, som alle matcher vores strategiske fokus på betalbare boliger," lyder det fra Jacob Smergel-Krog i meddelelsen.

Tilbage i august fortalte Jacob Smergel-Krog i et interview med EjendomsWatch, at Rubik Properties har fået et investeringsmandat fra Goldman Sachs på "noget mere" end 1 mia. kr. årligt.

"Goldman Sachs har en størrelse, der gør, at vi ikke kommer til at ligge og købe op for 100 eller 200 mio. kr. Det bliver simpelthen for småt. Der skal være mindst 400-500 mio. kr. ad gangen, før det giver rigtig god mening for os," sagde Jacob Smergel-Krog dengang.

Goldman Sachs og Rubik Properties blev i forbindelse med den seneste transaktion rådgivet af Brunn & Hjejle, KPMG, Niras og Colliers. Maycon blev rådgivet af Lundgrens, Inforevision, Moe og CBRE.

Goldman Sachs-partner er på boligjagt for milliarder: "Et spørgsmål om volumen"

Birch Ejendomme har "god dialog" med Goldman Sachs om flere handler

Ejendomsudvikler bygger 210 boliger i Ringsted 

Kaserne på 41.000 kvm skal i nyt udbud: Nu må der være 210 boliger 

Mere fra EjendomsWatch

Poul Erik Bech spår 20 pct. nedgang i salget af privatboliger næste år

Stigende grundskatter kan udløse "en deroute, der vil noget" i priserne, lyder det fra mæglerveteranen Poul Erik Bech i anledning af ny undersøgelse blandt investorer og lejere. Den viser, at 2022 vil byde på et markant fald i aktiviteten på privatboligmarkedet. Og en dark horse lurer i horisonten.

Familie sælger feriepark til kapitalfond

Selskabet First Camp, der har den norsk-baserede kapitalfond Norvestor i ryggen, overtager fra nytår ferieparken Jesperhus på Mors, der tidligere er blevet nedskrevet i værdi.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier