Nyt terræn: Udvikler udvider og investerer i trecifret antal lejeboliger

Ejendomsudvikleren Ikano Bolig udvider sin forretning med udlejningsboliger som et led i virksomhedens vækstplaner. De – til at starte med – 220 lejeboliger i Københavnsområdet skal styrke udviklerens position på det danske boligmarked.
Ikano Bolig bygger 135 et- og toplans rækkehuse i Tværhøjgård i Greve (på billedet), samt 85 etageboliger i Cirkelbuen i Hillerød. | Foto: PR / Ikano Bolig
Ikano Bolig bygger 135 et- og toplans rækkehuse i Tværhøjgård i Greve (på billedet), samt 85 etageboliger i Cirkelbuen i Hillerød. | Foto: PR / Ikano Bolig

Ikea-familiens ejendomsudvikler, Ikano Bolig, udvider nu sin danske forretning og vil opbygge en portefølje af udlejningsboliger. Det sker helt konkret med 220 udlejningsboliger fordelt i Hillerød og Greve, fremgår af en pressemeddelelse.

"Med en blanding af ejer- og udlejningsboliger på gode beliggenheder i Københavnsområdet, glæder vi os over at kunne tilbyde hjem til mennesker i alle livets faser," lyder det fra René Brandt, adm. direktør i Ikano Bolig.

Udvikleren, som har været på det danske marked siden 2017, er i forvejen til stede i både Hillerød og Greve, og de nye lejeboliger udmønter sig som henholdsvis etageboliger og rækkehuse.

Helt centralt i vækststrategien er det at sende et signal om, at det skal være økonomisk muligt for endnu flere danskere at flytte ind i attraktive boligområder, lyder det i meddelelsen.

"Vi ønsker at skabe de optimale rammer for det gode naboskab, men alt hvad det indebærer af lighed, tryghed og fællesskab. I alle vores boligområder investerer vi i opførelses af et bydelshus, der skal drives af beboerne i området, uanset om man er ejer eller lejer eller bare bor i nærheden," forklarer René Brandt.

For få uger siden skrev EjendomsWatch, at Ikano Bolig købte svenske Bonavas portefølje af grunde i Danmark for 400 mio. kr.

Bonava sælger sin portefølje af grunde i Danmark for 400 mio. kr.

Ikano vil transformere industriområde til boliger

Ikano finder udviklingsdirektør hos KAB 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også