Entreprenør får opgave for universitet

Den nordjyske entreprenør A. Enggaard har vundet opgave for Aarhus Universitet.
Her underskrives aftalen af Jørgen Lang, adm. direktør i Forskningsfondens Ejendomsselskab (t.v.), Jens Skinnebach, afdelingschef hos A. Enggaard (i midten) og Claus Davidsen, projektchef i A. Enggaard (t.h.). | Foto: PR
Her underskrives aftalen af Jørgen Lang, adm. direktør i Forskningsfondens Ejendomsselskab (t.v.), Jens Skinnebach, afdelingschef hos A. Enggaard (i midten) og Claus Davidsen, projektchef i A. Enggaard (t.h.). | Foto: PR

Den nordjyske entreprenør A. Enggaard får ansvaret for at bygge nye faciliteter til Aarhus BSS, der er den aarhusianske pendant til CBS, når to af to af handelshøjskolens institutter i 2025 flytter de få kilometer, der er fra Fuglsangs Allé i Aarhus V til Universitetsbyen.

Det skriver A. Enggaard i en pressemeddelelse, efter at virksomheden har indgået en aftale om totalentreprisen med Forskningsfondens Ejendomsselskab (Feas), der bliver bygherre.

"Vi er utroligt stolte over, at vi nu har indgået et samarbejde med en af landets mest indflydelsesrige ejendomsselskaber om dette fantastiske projekt til den største uddannelsesinstitution i Aarhus. Visionen for Universitetsbyen er meget spændende og vigtig for byens videre udvikling, og vi ser frem til sammen med vores stærke og lokale samarbejdspartnere at bidrage til at skabe sammenhæng og et godt flow i det nye område og derved sikre en samlet universitetscampus," udtaler Jens Skinnebach, der er afdelingschef hos den nordjyske entreprenør.

Jens Skinnebach, der er afdelingschef hos A. Enggaard, glæder sig over opgaven. | Foto: PR
Jens Skinnebach, der er afdelingschef hos A. Enggaard, glæder sig over opgaven. | Foto: PR

De to institutter, der skal flytte, er Institut for Økonom (ECON) og Institut for Virksomhedsledelse (MGMT). Institutterne skal rykke ind i det gamle kommunehospital, som EjendomsWatch skrev i april.

Der er tale om faciliteter på ca. 37.000 kvm, som bl.a. giver plads til at auditorium til 800 personer, to overdækkede gårdrum og samlingsområder for de to institutter, der flytter.

A. Enggaard skal løfte opgave med Aart Architects, Lytt Landscape og Niras.

"Vi ser med stor forventning frem til at samarbejde med A. Enggaard og deres rådgiverteam om projektet. Projektet er ambitiøst på alle niveauer. Det er et fremskuende og bæredygtigt projekt, der ligger i tråd med helhedsplanens visioner for udviklingen af et bæredygtigt byområde, som i lighed med det kommende byggeri til Aarhus BSS certificeres til DGNB Guld. Vi som bygherre er stolte over at igangsætte dette visionære og spændende projekt," udtaler Jørgen Lang, der er adm. direktør i Feas.

Aarhus Universitet bliver lejer på projektet, hvor første spadestik starter i foråret 2022.

A. Enggaard vinder udbud om 37.000 kvm universitetsprojekt i Aarhus

Stort byrådsflertal i Odense støtter salg af sidste havneområder til nordjysk koncern

Lokal investor sejrer i budkrig om historisk hjørneejendom i Aalborg

Boligforening byggede hovedkontor til 63 mio. kr. uden grønt lys fra kommunen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også