Ny analyse afblæser frygt for overudbud af københavnske lejeboliger

De seneste års høje byggetempo i hovedstaden er stilnet af og kommer ikke umiddelbart til at skabe større tomgang på lejeboligmarkedet, viser ny analyse fra Realkredit Danmark. Red-partner deler analysens konklusion med visse forbehold.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Såfremt mængden af nybyggeri i København og befolkningstilvæksten udvikler sig som forudset, dvs. med pil nedad, så vil udbud og efterspørgsel på hovedstadens eftertragtede lejeboligmarked ifølge ny analyse fra Realkredit Danmark følges ad. Det skriver Børsen onsdag.

Dermed afblæser man umiddelbart den frygt, visse har haft for, at den øgede byggeaktivitet de seneste år ville skabe yderligere tomgang gennem et for stort et boligudbud og dermed også banke lejepriserne nedad.

Ifølge Nicholas Thurø, ledende partner hos rådgiveren Cushman & Wakefield Red, passer det godt med mæglerens egen vurdering.

"Man skal dog være opmærksom på, at Københavns Kommune har en vis interesse i, at der bliver bygget så meget som muligt, fordi det er med til at sikre stabile eller måske lavere lejepriser. Samtidig er der store projekter i gang i omegnskommuner omkring letbanen, og det betyder, at priserne kan komme under pres," siger han.

Ifølge Realkredit Danmark er volumen af københavnsk nybyggeri allerede aftagende med et fald på 10 pct. i de første tre kvartaler af 2020 sammenlignet med samme periode året forinden.

Copenhagen Capital ser stigende usikkerhed på boligmarkedet

Bank: Massivt nybyggeri kan presse prisen på ejerlejligheder 

Frank Jensen vil holde boligpriserne i ro med byggeboom

Rekordmange nye boliger skyder op i København 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også