Niam overtager 72 boliger i Fredericia af nordjysk entreprenør

Den svenske investor overtager A. Enggaards boligprojekt Bådhusene i Fredericia den 1. juli 2021. "Dette projekt er et tegn på den dynamiske udvikling, byen gennemgår," udtaler landechef i Niam.
De første 15 boliger i Bådhusene er færdigbyggede, mens de resterende 57 boliger færdiggøres i etaper i det kommende år. | Foto: PR / A. Enggaard
De første 15 boliger i Bådhusene er færdigbyggede, mens de resterende 57 boliger færdiggøres i etaper i det kommende år. | Foto: PR / A. Enggaard

Den svenske investor Niam, der tidligere på ugen annoncerede et frasalg af boliger for over 12 mia. kr., har indgået en aftale med Aalborg-entreprenøren A. Enggaard om boligprojektet Bådhusene i Fredericia. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Der er tale om 72 boliger, hvoraf de første 15 er færdigbyggede, mens resten færdiggøres i etaper i det kommende år. Niam overtager boligerne den 1. juli 2021.

"Fredericia er attraktiv, og dette projekt er et tegn på den dynamiske udvikling, byen gennemgår. Bådhusene oplever stor interesse, og vi ser overtagelsen som en unik mulighed at udvide vores eksisterende portefølje i Danmark," udtaler Michael Berthelsen, landechef for Niam i Danmark, i pressemeddelelsen.

Det er ikke første gang, Niam overtager ejendomme fra A. Enggaard. I 2016 købte den svenske investor det 42.500 kvm store Da Vinci Parken i det østlige Aalborg, der bestod af 419 udlejningsboliger.

Hos A. Enggaard glæder udlejningschef Tom Johnsen siger over, at man igen har indgået et samarbejde med Niam med Bådhusene.

"Aftalen er et stort skulderklap og en blåstempling af vores evne til at udvikle projekter, der matcher efterspørgslen, og som dermed er interessante for både potentielle beboere og investorer," udtaler Tom Johnsen i pressemeddelelsen.

Niam-topchef om milliardsalg: "Det ville være perfekt hvis vi kunne have beholdt HD Ejendomme"

Familieejet ejendomsselskab i Nordjylland går i opkøbsoffensiv med nyt navn 

Niam overtager projekt med 29 boliger i Egedal fra FB Gruppen

Niam køber projekt med 70 rækkehuse i Hillerød

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også