Forsinkelser plager de fleste danske hospitalsbyggerier - Region Hovedstaden halter mest efter

44 års samlet forsinkelse løber overskredne tidsplaner i forbindelse med regionernes 46 seneste hospitalsbyggerier op i. Forsinkelserne rammer mere end hvert andet sygehus.
Mere end 60 pct. af de igangværende eller nyligt afsluttede hospitalsbyggerier er forsinket. | Foto: Ida Munch/Polfoto
Mere end 60 pct. af de igangværende eller nyligt afsluttede hospitalsbyggerier er forsinket. | Foto: Ida Munch/Polfoto

Over 60 pct. af Danmarks igangværende eller nyligt afsluttede hospitalsbyggerier er plaget af forsinkelser. Det skriver Byrummonitor på baggrund af informationer fra landets fem regioner.

Samlet set løber de i alt 28 forsinkede sygehuses overskredne tidsplaner op i mindst 44 år, og 19 af byggerierne er blevet udskudt mere end et år, omvendt er det en anden historie med budgetterne, som er holdt inden for rammerne i samtlige tilfælde.

Det bliver  ikke meget mere kompliceret end at bygge sygehuse, fortæller lektor ved Institut for Byggeri, By og Miljø (Build) på Aalborg Universitet Lene Faber Ussing og peger på de teknologiske stormskridt, der tages inden for udviklingen af hospitalsudstyr.

"Så kan man gøre to ting: Man kan sige, at man bygger videre med det, man har planlagt, med den konsekvens, at dele af bygningen bliver forældet. Eller man kan vælge at stoppe op og tilpasse. Så på den måde vil det være ganske naturligt, at sygehusbyggerier bliver forsinket og også fordyret," siger hun.

Værst i Hovedstaden

Generelt er det Region Hovedstaden, der er hårdest ramt af forsinkelser med 10 ud af 12 hospitalsbyggerier, der i gennemsnit er forsinket mere end to år.

For at undgå forsinkelser som dem, man har oplevet i forbindelse med byggeriet af Nyt Hospital Hvidovre, har Region Hovedstaden udbudt opførelsen af Nyt Hospital Bispebjerg i totalentreprise frem for i fagentreprise, sådan som det først var planlagt. På den måde undgår man, påpeger Niels Peter Hansen, enhedschef for Enhed for Byggestyring i Center for Økonomi i Region Hovedstaden, at de enkelte fagentrepriser forsinker hinanden.

I forbindelse med åbningen af Rigshospitalets nye nordfløj i september kunne Ekstra Bladet fortælle, hvordan 200 toiletter var monteret forkert, og HFI-relæer ikke virkede ordentligt.

Tre måneder tidligere havde EjendomsWatch beskrevet, hvordan forsinkelser og økonomiske problemer kostede et konsortium med bl.a. Arkitema Architects og Sweco totalentreprisen på det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning.

Forsinkelser og budgetoverskridelser på byggeri på netop Rigshospitalet og på Herlev Hospital fik sidste år Rigsrevisionen til at bebude en undersøgelse af i alt 16 såkaldte kvalitetsfondsprojekter.   

Efter konkurs hos entreprenør: Endnu et hospitalsbyggeri er ramt af forsinkelser

Projekt på Rigshospitalet ramt af nye fejl: Kan koste millioner

Byggerådgivere smidt på porten efter forsinkelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også