KØBENHAVN – Caroline Ullman-Hammers første tanke, da hun blev tilbudt jobbet som direktør for Øresundsbro Konsortiet var ”Det virker jo virkelig kedeligt! Sikkert meget sikkerhed og beton”.

Men hun er kommet på andre tanker, hvilket hun ikke har fortrudt. 14 år senere er hun ved at afslutte arbejdet og forudser en spændende fremtid for regionen. Nu venter Femern Bælt-tunellen mod Hamborg, en mulig Øresundsmetro og måske en fast HH-forbindelse, som hun forestiller sig, at Øresundsbro Konsortiet skulle kunne drive.

"Jeg tror absolut, at sådan en forbindelse skulle kunne knyttes til os. Hvis man bestemmer sig for at bygge en HH-tunnel – hvilket virkelig ikke er en beslutning, vi er indblandet i – tror jeg, det er oplagt, at den kommer ind under vores forvaltning. Vi er gået fra at have næsten ingen til vældige mange kunder og kunne holde driftsudgifterne på samme niveau," siger Caroline Ullman-Hammer bestemt.

Hun tager imod på sit kontor ved søerne i København med udsigt over en hovedstad, der denne dag er grå og regnfuld. For at veje op for det trøstesløse vejr taler hun engageret om fremtidens infrastruktur og betoner vigtigheden i, at planerne må række videre end blot til nationalgrænsen.

"Når man kigger på så store projekter som højhastighedstog, må man tænke længere end Stockholm og Malmö eller Stockholm og Göteborg. Man må til Bruxelles og Paris og åbne perspektiverne, det synes jeg," siger hun.

Håber en Øresundsmetro bliver til virkelighed

Men Caroline Ullman-Hammers transnationale tankesæt gælder også nærområdet. Godt nok kommer hun ikke til at være direktør for Øresundsbro Konsortiet, når en eventuel beslutning skal tages om en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør, eller hvad angår en metro mellem Malmø og København. Caroline Ullman-Hammer har meddelt, at hun stopper i 2020, og rekrutteringen af en efterfølger er i gang. Men interessen for Øresundsregionen fortsætter.

"Hvis for eksempel Øresundsmetroen bliver virkelighed, vil det give et boost, ikke bare for Malmö og København, men for hele det vestlige Skåne, siger hun.

Som Øresundsbro Konsortiets øverste chef har hun stor indsigt i den udvikling, som Øresundsbroen har bidraget til. Men sådan har det ikke altid været.

Vi skal tilbage i tiden, til årene før årtusindskiftet. Caroline Ullman-Hammer fulgte byggeriet af Øresundsbroen gennem vinduet fra sin lejlighed i Malmö. Hun var positiv over for broen, men ikke særlig engageret. Hendes karriere var i ejendomsbranchen, og hun arbejdede også i en periode som regionchef på Banverket. Da jobbet som direktør for Øresundsbro Konsortiet dukkede op, var hun som nævnt ikke så interesseret.

"Men så talte jeg med mennesker, som lidt var indblandet i dette, blandt andet Svedab. Og da følte jeg: Det her er virkelig spændende, det er jo så stort og interessant. Jeg begyndte at tænke over det og kom frem til, at hvis jeg blev tilbudt jobbet, ville jeg virkelig gerne have det, for jeg tror, der ville være rigtig meget at gøre. Og sådan blev det," siger hun.

Skal levere penge til ejerne

Ganske vist indebærer jobbet meget forvaltning, men det er spændende, synes hun. Det handler både om den tekniske vedligeholdelse, der er udfordrende, da det skal udføres uden at forstyrre trafikken, samt om at tilbagebetale lånene til broen i det rette tempo.

"Det er høj standard, og brovedligeholdelsen styres på den bedste måde, hvilket jeg faktisk ikke rigtig var vant til fra Banverket. Her skal der køre mange køretøjer, det skal være interessant at køre over, og driften skal plejes på effektiv vis, så det ikke bliver for dyrt samtidigt med, at vi skal levere penge til vores ejere," siger Caroline Ullman-Hammer.

Hun er tilfreds med, hvordan virksomheden udvikles, ikke mindst dens fremgangsrige fokus på at øge fritidstrafikken og fremhæver, at kundetilfredsheden ligger på 95 procent. Hun har som administrerende direktør blandt andet været med til at starte netværksmødet Øresund Business Meeting op for ejere af små virksomheder, som har en interesse for den anden side af sundet.

"Det har vist sig at være rigtig godt. Det er ikke noget, som direkte bygger trafik, men det er sjovt at inspirere til voksende interesse for muligheder på den anden side. Mange siger, at det er meget hyggeligt, og man får en sådan indsigt i, hvordan folk tænker om det at arbejde over grænsen. Nogle virksomhedsejere, som er med, er blevet meget succesrige, og andre klør på," siger hun.

Skal bidrage til at styrke regionen

Samtidigt har Caroline Ullman-Hammer også været med til at beslutte at reducere Øresundsbroens engagement i det mere politiske og kulturelle regionsbyggeri.

"Da vi arbejdede med vores første forretningsplan med mig som administrerende direktør, mindskede vi nok vores rolle en smule. Vi havde tidligere været ude med både pegepinde og hjælp til forskellige organisationer og grupper, men vi valgte at koncentrere vores aktiviteter og spurgte os selv: Hvad er vores opgave? Jo, at passe og forvalte vores bro og betale lånene tilbage. Siden står det også i bunden af aftalen mellem Sverige og Danmark, at man skal skabe en region her. Men vi har set det som, at vi gør vores del ved at transportere mennesker over broen og forsøge at få flere kunder for at få flere indtægter og bidrage til at styrke regionen. Når det gælder de andre dele, er det ikke os, som har hovedansvaret," siger hun.

I forbindelse med Øresundsbroens 20-års jubilæum er der opstået en diskussion omkring, hvorvidt det grænseregionale samarbejde mellem Sverige og Danmark er mislykket eller derimod er gået fremad. Mange fremhæver, at flere af de oprindelige samarbejdsorganisationer er gået i graven, ikke mindst Øresundsuniversitetet, som samlede universiteterne på begge sider af sundet. Andre peger derimod på, at trafikken over Øresundsbroen stiger, og at der findes meget bevægelse og praktisk samarbejde mellem landene, også selvom de formelle organisationer er lukket. Caroline Ullman-Hammer mener, at der er en sandhed i begge versioner.

"Det går lidt i bølger, det her med, om det føles varmt at skabe en region, eller om det føles trættende," siger hun og fortsætter:

"Jeg mener også, at der findes et regionalt og et statsligt perspektiv på, hvor succesfuldt eller mislykket samarbejdet er. De forskellige regioner har meget samarbejde, men når man kigger på det statslige, må man sige, at visse ting halter. Det statslige er så nært i Danmark, mens det i Malmö blot er landshøvdingen, der er statslig. Det er svært at have den tætte dialog, som kan bidrage til, at man kommer hinanden nærmere," siger hun.

Tror på fusion af Malmö og København

Hun mener trods alt, at Øresundsbroen har spillet en vigtig rolle for det omgivende samfund og har bidraget til at løfte såvel Malmö som København. Selvom det regionale samarbejde har haft sin modgang, tror Caroline Ullman-Hammer, at begge byer på sigt vil vokse sammen.

Og selve Øresundsforbindelsen vil fortsat være i fuld gang, når yderligere 20 år er gået, vover hun at forudsige.

"Vi er en meget veldrevet virksomhed og vil ikke havne i faldgruben, at man tænker, at der ikke er behov for at lægge flere penge, da broen er godt bygget. Selve oplægget er jo, at vi genererer penge selv. Og dertil kommer spørgsmålet: Er Øresundsbroen en betalingsbro om 20 år? Det er ikke os, som bestemmer det, men den fungerer meget godt at være det," siger hun.

Ny direktør i Greater Copenhagen skal sikre dybere samarbejde

Togchef frygter at København vil marginalisere Stockholm

Rådgiver fremlægger vision for metro mellem København og Malmö