EjendomsWatch

MT Højgaard vinder hospitalsprojekt i København

Entreprenørkoncernen har vundet råhusentreprise med et bud på 171,5 mio. kr.

Etape 1 opføres på byggepladsen bag Lersø-komplekset (bagerst til venstre). I næste etape nedrives den eksisterende psykiatri (de to hvide bygninger forrest til venstre), så etape 2 af nybyggeriet kan opføres. Foto: Martin Budig.

MT Højgaard er blevet tildelt opgaven med at rejse råhuset til Region Hovedstadens nye psykiatrihospital på Bispebjerg.

Entreprenørkoncernen vandt råhusentreprisen af det såkaldte Ny Psykiatri Bispebjerg på godt 21.000 kvm med et bud på 171,5 mio. kr., oplyser regionen i en pressemeddelelse.

MT Højgaard oplyser til EjendomsWatch, at man ikke ønsker at kommentere sagen, før stand still-perioden på ti dage er overstået.

Desuden har Jyllinge-entreprenøren Elindco vundet lukningsentreprisen og det udvendige murerarbejde, mens Brøndum A/S får ansvaret for VVS og ventilation.

Entreprenørfirmaet Barslund er på nuværende tidspunkt i gang med byggemodningen, hvorefter byggeriet ventes at kunne gå i gang i begyndelsen af januar 2020, fremgår det.

Det psykiatriske hospital opføres i Bispebjergs nordøstlige hjørne, hvor psykiatrien også ligger i dag.

Byggeriet opføres i to etaper, og første del skal være være klar i 2022, hvor akutmodtagelsen flytter ind med 74 sengepladser. Herefter rives de eksisterende bygninger ned, så der bliver plads til anden etape med 126 sengepladser.

doc77rrj9imqevxzn7ho4m.jpg
Sådan skal Ny Psykiatri Bispebjerg se ud, når det står klar i 2024. Visualisering: PLH Arkitekter og Friis & Moltke. Foto: PR/Region Hovedstaden

Når Ny Psykiatri Bispebjerg står helt færdigt fra 2024, vil det samle psykiatriske behandlingsafsnit, som i dag er spredt på hospitalerne Bispebjerg, Frederiksberg og Gentofte samt Rigshospitalet.

PLH Arkitekter er totalrådgiver på projektet i samarbejde med Friis & Moltke og underrådgivere, som vandt arkitektkonkurrencen i 2016.

Italienere skal dyste om hospitalbyggeri til 1,5 milliarder

Arkitema skal lede 21.600 kvm hospitalbyggeri

Byråd vedtager samarbejde om bydel over banegraven i Aarhus

MT Højgaard-topchef: "Vi fejrer de små sejre"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier