Bonava udvikler boliger på københavnsk skolegrund

Trikotageparken skal opføres på en grund, der tidligere har huset trikotagefabrik og den jødiske skole Carolineskolen.
Bonava er snart klar til at starte første etape af Trikotageparken. | Foto: PR.
Bonava er snart klar til at starte første etape af Trikotageparken. | Foto: PR.

Boligudviklingsselskabet Bonava opfører 153 boliger på en grund på kanten mellem Hellerup og Østerbro i København, der tidligere har huset både trikotagefabrik og en af verdens ældste jødiske skoler.

Det skriver Bonava i en pressemeddelelse tirsdag.

"Vi har bevidst arbejdet med at skabe et område, der integrerer leg og ophold med hyggelige små mødesteder for både store og små. Vi er meget optagede af at finde en god balance mellem fællesaktiviteter, naboskab og privat hygge," udtaler Hans Jørn Abrahamsen, salgschef i Bonava, i meddelelsen.

De 153 boliger bliver første af fire etaper af et et nyt boligområde undernavnet Trikotageparken. Området har fået sit navn efter Julius Hansens Trikotagefabrik, der fremstillede sokker fra 1930-60. Senere flyttede en af verdens ældste jødiske skoler, Carolineskolen, ind.

Carolineskolen, der blev grundlagt af den jødiske menighed for over 200 år siden, er flyttet til et andet sted i København.

De nye beboere ventes at kunne flytte ind i efteråret 2020. Byggeriet er tegnet af Praksis Arkitekter.

Bonava har 2100 medarbejdere og er aktive i Tyskland, Sverige, Finland, Danmark Norge, Skt. Petersborg, Estland og Letland.

Selskabet havde en omsætning på 14 mia. svenske kr. (ca. 9,8 mia kr.) i 2018.

Udtjent sokkefabrik nær Gentofte skal omdannes til boliger 

Bonava vil opføre 300 boliger i Valby med projektværdi på op til 1 milliard kroner

Bonava venter dansk vækst trods nedgang i omsætning

Bonava sælger færre boliger i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også