
Et nyt boligområde 50 meter fra kommunegrænsen mellem København og Gentofte Kommuner kan blive en realitet, hvis det vedtages politisk i foråret.
Af en ny såkaldt startredegørelse om projektet — forløberen for en egentlig lokalplan — fremgår det, at boligudvikleren Bonava ønsker at placere 13.000 kvm boliger i forskudte bygninger og med de højeste bygninger placeret umiddelbart øst for Helsingørmotorvejen og Lyngbyvejen på adressen Bomhusvej 18.
"Lokalplanområdet er en del af et større kompleks af bygninger, der blev opført af Julius Hansens Trikotagefabrik,der primært fremstillede sokker. Bygningerne er opført i forskellige etaper i perioden fra 1930-1955. Siden 1970' erne er de tidligere fabriksbygninger blevet benyttet til en række blandede erhvervsformål. I dag er der blandt andet fire privatskoler, detailhandel og administration," hedder det i startredegørelsen.
Et forslag til lokalplan ventes til oktober. Derefter skal projektet i offentlig høring, før lokalplanen til foråret kan vedtages af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, af Økonomiudvalget samt af Borgerrepræsentationen som helhed.
Bonava jagter nye investorer til boligprojekter
Mere fra EjendomsWatch
Innovationslyst overrasker topchef fra USA: ”I sidste ende handler det om profitmotivet"
PROPTECH SYMPOSIUM: Verden kan lære meget fra Danmark og resten af Europa, hvad angår virksomheders vilje til at integrere innovation i forretningsmodellen. Omvendt ”er der intet andet land i verden, der bevæger sig fremad som USA,” når der er udsigt til profit, siger Michael Beckerman, adm. direktør i amerikanske Cretech.