Ny idrætspark giver bekymrede miner hos Aarhus-politikere

Der hersker skepsis i forhold til projektets økonomi og bebyggelsen i grønne områder.
Det nye Aarhus-stadion skal i gang, men planerne møder bekymring. | Foto: Ritzau Scanpix/Henning Bagger.
Det nye Aarhus-stadion skal i gang, men planerne møder bekymring. | Foto: Ritzau Scanpix/Henning Bagger.

Det er planen, at der skal bygges et nyt fodboldstadion, et nyt atletikstadion, et nyt tennisanlæg samt 1100 boliger. Men på trods af at alle aktører gav deres opbakning ved onsdagens fremlæggelse af det nye Aarhus Idrætspark, møder forslaget stadig bekymring, skriver JP Aarhus.

"Vi bliver nødt til at kigge forslaget efter i detaljen, for vi har bekymringer i forhold til, hvor meget der skal bygges i det grønne område. Oveni er der økonomien, hvor det vil være rigtig, rigtig mange penge, vi skal bruge som kommune, og det kan også give problemer med anlægsloftet," siger Steen Bording Andersen, Socialdemokratiets kulturordfører i Aarhus, til JP Aarhus.

Udover Socialdemokratiet er Venstre også skeptisk. Partiets idrætsordfører i Aarhus, Hans Skou, understreger over for avisen, at Venstre ikke mener, at der skal bygges på det grønne areal syd for væddeløbsbanen.

Også Flemming Sunn, direktør for Jydsk Væddeløbsbane, er bekymret og ønsker ikke bebyggelse i området.

Væddeløbsbanen må nemlig afgive et område for, at idrætsparken kan realiseres.

Nyt stadion i Aarhus kan blive finansieret af grundsalg til boliger

Årstiderne Arkitekter scorer hattrick med stadionbyggerier

Pensionskasse skyder trecifret millionbeløb i provinsboliger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også