Regeringen vil udbygge Københavns Lufthavn for milliarder

2,5 mia. kr. kommer det til at koste at udbygge lufthavnen med nye parkeringspladser og togperroner. Det skal være med til at sikre, at Københavns Lufthavn er luftfartsselskabernes foretrukne i Skandinavien, siger transportminister.
I 2018 var der 30,3 mio. passagerer i Københavns Lufthavn. | Foto: Ritzau Scanpix/Rasmus Flindt Pedersen.
I 2018 var der 30,3 mio. passagerer i Københavns Lufthavn. | Foto: Ritzau Scanpix/Rasmus Flindt Pedersen.

Københavns Lufthavn skal udvides med 2000 nye parkeringspladser og to nye togperroner. Udvidelsen, der koster 2,5 mia. kr., er en del af regeringens hovedstadsudspil og skal udbygge lufthavnens rolle som Skandinaviens førende.

Det skriver Børsen.

"Udvidelsen af Københavns Lufthavn Station handler om at sikre, at Københavns Lufthavn er attraktiv for alle nuværende og fremtidige luftfartsselskaber i lufthavnen. Forbedring af adgangsvejene til lufthavnen sikrer et større passageropland og kommer således alle luftfartsselskaber til gode, uanset om disse er SAS, Norwegian eller Easyjet," siger transportminister Ole Birk Olesen (LA), til avisen.

Udspillet skal sikre, at SAS, der er lufthavnens største aktør, rangerer Københavns Lufthavn øverst sammenlignet med bl.a. Alanda i Stockholm samt hjælpe med at nå målet om 40 mio. passagerer årligt.

Sidstnævnte mener ministeren ikke er realistisk med den nuværende togkapacitet.

Statsejede Sund & Bælt skal opføre et nyt parkeringshus, mens driften skal udliciteres, og indtægterne herfra skal finansiere to nye perroner, der skal give flere fjern- og regionaltog.

Projektet skal sendes i udbud og myndighedsbehandles mellem 2020 og 2022, mens det vil kunne udføres mellem 2022 og 2025, oplyser Transportministeriet.

Sund & Bælt Holding vurderer, at man med en belægningsgrad på 95-75 pct. i parkeringshusene vil kunne tilbagebetale de 2,5 mia. kr. på mellem 26 og 38 år, skriver Børsen.

I 2018 var der 30,3 mio. passagerer i Københavns Lufthavn, og i 2017 kom 34 pct. af passagererne til og fra lufthavnen med fjern- og regionaltog.

Stockholms lufthavn Arlanda havde til sammenligning 27 mio. passagerer i 2018.

Transportkoncernen DHL bruger milliard på ny lufthavnslogistik

Gigantisk projekt i København: Ny ø skal huse 35.000 indbyggere

Aalborg Lufthavn udvider for tocifret millionbeløb

Nyt lufthavnshotel vokser med 20 procent

Lufthavn bygger kæmpe businesspark og bejler til Amazon 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også