Nyt lufthavnshotel vokser med 20 procent

Det bliver 619 i stedet for 500 værelser på Nordic Choice Hotels' kommende Comfort-hotel i Københavns Lufthavn. Vi skal smede, mens jernet er varmt, lyder det.
Foto: Krook & Tjäder
Foto: Krook & Tjäder

Hotelkæden Nordic Choice Hotels, som den norske hotelinvestor Petter Stordalen står bag, udvider sine hotelplaner i Københavns Lufthavn.

Som led i lufthavnens strategi om at kunne håndtere 40 millioner passagerer årligt opfører hotelkæden ved siden af Terminal 3 et nyt Comfort Hotel med 619 hotelværelser. Det er 119 flere end oprindeligt planlagt.

"I modsætning til de andre hoteller i området har Comfort Hotel Copenhagen Airport ikke fokus på de forretningsrejsende, når det åbner i 2020. Det er nemlig de budgetrejsende, som er i fokus," skriver hotelkæden.

"Lufthavne har altid været et sted, som folk helst ville væk fra hurtigst muligt. Det er blot en mellemstation på turen til den destination, man har drømt om at besøge. Vi synes, at det er på tide, at tingene ændrer sig. Potentialet for lufthavne er så meget større end bare at være et sted, hvor man venter. Vi bygger nu et hotel, der har som mål at lokke folk hertil," siger Anna Spjuth, direktør i Comfort Hotel og ansvarlig for etableringen i Kastrup, i meddelelsen.

"Der sker noget i København, og vi skal smede, mens jernet er varmt. Det gør vi ved at tilbyde en helt ny type hotel til gæsterne. 80 pct. af alle rejsende flyver på økonomiklasse, og mange af dem er unge personer, som leder efter en god beliggenhed og en skøn seng, men som hellere vil bruge pengene på andet end de klassiske hotellers service såsom minibarer og jazzunderholdning i lobbyen," siger hun.

Nordic Choice Hotels driver allerede Clarion Hotel Copenhagen Airport, som er Comforts diametrale modsætning i form af et førsteklasses full service-hotel.

Investor henter ny operatør til luftshavnshotel

Norsk hotelmilliardær har planerne for nybyggeri ved Københavns Lufthavn på plads

"Jeg ville tilbage til København, og det er jeg kommet"

Har købt 18 hoteller: "Vi er skæbnebestemt til at blive meget større" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også